Er soja farligt!? Få det overraskende svar og en ordentlig forklaring her!

Soja og dets effekt på hormonerne og dermed hormonbalancen er meget omdiskuteret.

Nogle af de ting der er uenighed om er sojas påvirkning af hormonerne, hvordan soja kan påvirke forskellige kræft typer, om soja kan bruges i forbindelse med overgangsalder og især diskuteres det hvordan soja påvirker mennesker med stofskiftesygdomme.

Nogle mener at soja er en super god fedtfattig fødevare med en perfekt proteinprofil hvor andre, af mange forskellige årsager, mener at soja absolut bør undgås.

Den sandhed vi kender i dag ligger nok et sted midt imellem disse to yderpunkter, hvor det ikke alene handler om soja eller ikke soja.

Det er også vigtigt at se på hvornår soja indtages og ikke mindst i hvilke mængder.

Den negative omtale af soja drejer sig også om, hvor forarbejdet sojaproduktet er. Soja bør indtages som man gør i Japan og Kina. Dvs. i en mindre præfabrikeret form end den vi ofte ser i Vesten. Det er bedst at indtage sojaprodukter som er lavet på hele sojabønner.

Soja og østrogenfølsomme kræftformer, samt overgangsalder

Nogle studier tyder på at soja hæmmer østrogenfølsomme kræfttyper, mens andre studier tyder på det modsatte.

Da soja indeholder phytoøstrogener (isoflavoner) ser det ud til at soja i små mængder kan have en beskyttende effekt mod østrogenfølsomme kræfttyper, da phytoøstrogenerne har en mild østrogenlignende effekt.

Ud fra et forsigtigheds princip anbefaler vi dog på Hormonkuren, at undgå soja i større mængde, hvis du har eller har haft en østrogenfølsom kræfttype.

Her kan du i stedet få dine phytoøstrogener fra fx sesamfrø. Hvis du er tidligere brystkræftopereret anbefaler vi også at du undgår isoflavoner fra humletilskud, rødkløver og hørfrø i store doser.

Phytoøstrogener findes fx også i  linser, hørfrø og kikærter.

Der er tre overordnede  typer af phytoøstrogener:

  • Isoflavoner: som er fundet i høje koncentrationer i bælgfrugter, såsom soja, kikærter og linser. Isoflavoner er især vigtige for kvinder i menopausen.
  • Lignaner: som overvejende findes i hørfrø, men også i andre fedtrige kerner som sesam og solsikkefrø, fuldkorn (ris, havre, hvede) og grønsager (broccoli og gulerødder).
  • Koumestaner: findes i spirede mungbønner og spirede lucernefrø.

Der er fire forskellige typer af isoflavoner:

  • Genistein
  • Daidzein
  • Biochanin
  • Formononetin

Det interessante er, at forskellige slags bælgfrugter indeholder forskellige ratio af disse isoflavoner.

Soja indeholder både genistein og daidzein. Kikærter og linser indeholder alle fire slags isoflavoner. Enhver af de fire forskellige isoflavoner vil have en forskellig effekt, hvilket gør at variationen af kilderne er essentiel.

Hvis vi sammenligner indtaget af isoflavoner i Vesten med indtaget af isoflavoner i Østen, vil man se store forskelle. I Østen får omkring 45 mg. isoflavoner om dagen sammenlignet med 2 mg. i Vesten.

De isoflavoner der findes i soja, kikærter og linser virker på den måde at de blokerer alfa-receptorerne i bryster, ovarier og livmoder, men stimulerer beta-receptorerne i hjernen og knoglerne.

I hvilket som helst stadie i menopausen kan isoflavoner hjælpe med at beskytte mod bryst, ovarie og livmodercancer, og samtidig holde hjernen og knoglerne sunde.

For at opnå den gavnlige effekt af isoflavoner, skal den have været igennem en fermenteringsproces eller fermenteres via bakterierne i mavetarmkanalen. Hos mennesker med ubalancer i mikrofloraen vil phytoøstrogenerne derfor ikke have tilstrækkelig effekt, medmindre der indtages fermenterede tilskud.

Den anbefalede mængde isoflavoner for kvinder er 45 mg. pr dag.

Som eksempel kan nævnes af et indtag af 55 gram tofu eller 600 ml sojamælk kan give omkring 40 mg. isoflavoner.

Soja og østrogenlignende kemikalier

Når vi taler om soja og phytoøstrogener (isoflavoner) er det vigtigt også og huske at disse, ligesom andre phytoøstrogener, mindsker effekten af for store mængder østrogen og østrogenlignende kemikalier i kroppen.

Det skyldes at isoflavonerne hjælper med at blokere eksogene østrogener, kaldet  xenoøstrogener, og kan forhindre at de binder sig til receptoren på cellen.

Soja og overgangsalder

I forbindelse med overgangsalder og dermed lav østrogen, kan soja have en gavnlig effekt, da soja i en del undersøgelser har vist sig at kunne reducere hedeture, samt andre gener relateret til overgangsalderen.

Hvis du lider af overgangsalderens symptomer kan du derfor prøve om det kan afhjælpes ved at øge dit indtag af soja som fx. miso, nato, tofu og økologiske edemamebønner.

Du kan også med fordel dagligt supplere med et par spsk. kværnede hørfrø.

Her er det godt også at have fokus på, at det ser ud til at isoflavonerne beskytter knoglemassen hos kvinder efter overgangsalderen.

I forbindelse med overgangsalderen virker phytoøstrogener på samme måde som nyere medicin udviklet til menopausale kvinder kaldet SERMS (selektive østrogen receptor modulatorer). SERMS stimulerer receptoren selektivt, hvor man gerne vil have det, såsom hjernen og knoglerne, men ikke på receptorer, hvor det vi være risikofyldt, såsom i brystvæv.

Soja er sundt for helbredet, især i menopausen og jo før der startes op med at inkludere phytoøstrogen i kosten af enhver slags, jo bedre.

Stofskifte og soja

Soja indeholder goitogener, som blokerer for jodets optagelse i stofskiftehormonerne. Da jod er essentielt for stofskiftet, er det vigtigt at være opmærksom på dette.

Bruger man havsalt og spiser fisk, tang og skaldyr får man jod nok.

Man bør ikke tage tilskud af jod, før man er testet om man har jodmangel, da både for høje og for lave niveauer af jod kan påvirke stofskiftet negativt.

Goitogener findes også i peanuts, peanutmel og peanutbutter, spinat, kål (alle typer), boghvede og sennepsblade. Det betyder at hvis du har lavt stofskifte pga. jodmangel, skal du undgå disse fødevarer.

Der findes en test, hvor du kan få testet dit jodniveau, da det er rart at vide om der er grund til at undgå, nogle iøvrigt sunde og dejlige fødevarer, som indeholder goitogene stoffer.

Jodtesten er tilgængelig ifm. Hormonkuren. Da goitogener inaktiveres når de opvarmes, vil det altid være en god ide at tilberede de fødevarer som indeholder goitogener, hvis du lider af lavt stofskifte.

Generelt om soja

Soja skal spises i så uforarbejdet form som muligt og det må som tidligere nævnt meget gerne være fermenteret.

Vælg derfor edemamebønner, tofu, miso, tempeh og natto, som dit sojaindtag.

Hvis du ønsker at undgå soja, der er genmodificeret, anbefaler vi også at du altid vælger sojaprodukter fremstillet af økologiske sojabønner.

Nogle super gode produkter som er lavet af økologiske sojabønner kommer fra Sojade som bla. har en dejlig sojayoghurt naturel. Den forhandles i de fleste helsekostbutikker og i nogle få af Coops butikker.

Hvis du har lyst til at prøve den kan jeg varmt anbefale denne lækre soja-parfait. Det er en proteinrig morgenmad fyldt med næring og fibre.

Superfood Parfait

Til 1 portion 

DET SKAL DU BRUGE 

  • 1 dl bær, f.eks. hindbær, blåbær, jordbær, havtorn
  • 2 dl økologisk sojayoghurt (eller kokosyoghurt)
  • Kornene fra en halv stang vanilje
  • Evt. 1 spsk yaconsirup eller lidt birkesød
  • 1 dl Superfood Müesli

Rør yoghurt med vaniljekorn og evt. yaconsirup.

I et glas fordeler du nu lagvis bær, yoghurt og super food müesli.

Superfood Müesli

Lav en stor portion Superfood Müesli og opbevar den i en lukket beholder, så har du altid hurtig, proteinrig morgenmad.

Spis den med mandelmælk eller som topping på kokos- eller sojayoghurt.

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 dl rolled oats – spiret havre – kan erstattes med glutenfri havregryn
  • 1 dl hakkede mandler
  • 5 spsk chiafrø
  • 1-2 dl hampefrø
  • 1 tsk kanel
  • 1 dl græskarkerner
  • Frysetørrede bær

Vend alle ingredienserne godt sammen og opbevar i en lufttæt beholder.

Comments

comments

Tagged with:  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *