Prævention?

66EEF4DF-7EC3-4D8D-AE8B-DEA20A1E830D

Dette blogindlæg er skrevet sammen med Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Stine Fürst, og er et uddrag fra vores næste bog “Cyklus - din guide til kvindekroppens sprog”.

 

Der findes mange former for prævention og en del af dem fungerer ved at blokere for ægløsningen. Prævention er et personligt valg, men det bør træffes på et oplyst grundlag. Særligt når en stor del orale præventiver også bruges til at “regulere” menstruationscyklus. Men lad os sige det kort - ingen former for prævention kan bruges til at “regulere” din cyklus. De kan undertrykke din cyklus og din produktion af kønshormoner og erstatte din cyklus med en kemisk induceret menstruation og kunstige hormoner. Men regulere den - det kan de ikke.

Og nu skal vi se på de forskellige former for prævention:

Det allerbedste er at vælge en præventionsform, som tillader kroppen at bevare sin egen progesteronproduktion og -balance, og som dermed ikke undertrykker ægløsning. Dernæst er det også værd at overveje, at kondomer har den fremragende fordel, at de beskytter mod de fleste seksuelt overførte sygdomme. Men vi er alle forskellige, og der er mange overvejelser og forhold at tage i betragning for den enkelte.

Herunder beskriver vi de forskellige muligheder, der findes i dag.

P-PILLER, MINIPILLER OG ANDRE HORMONBASEREDE PRÆVENTIONSFORMER

Over halvdelen af alle p-pille-brugere tager p-piller af andre årsager end prævention. Det kan for eksempel være som behandling ved smertefulde eller kraftige menstruationer og på grund akne, PMS eller lignende. Man skal dog være opmærksom på, at p-piller hverken årsagsbehandler eller “balancerer” dine hormoner. Der er tale om ren symptombehandling, som tillader at den underliggende årsag til problemet kan forværres, uden at kroppen så bliver i stand til at fortælle om det, så symptomerne er slået ned. P-piller slukker for dine egne hormoner og de hæmmer den ægløsning, som er så afgørende for kvindens hormonbalance og sundhed. Kroppen kan ikke danne de livsvigtige hormoner, østradiol og progesteron, uden.

Disse to meget vigtige hormoner regulerer kroppens mest basale funktioner, vores lyst og humør, og de regulerer stofskiftet. P-piller slukker for din produktion af østradiol og progesteron og erstatter dem med ”tilsvarende” medikamenter som for eksempel ethinylestradiol, levonorgestrel og drospirenon. De har ikke den samme molekylære struktur, som kroppens egne hormoner og de kan slet ikke det samme, selvom de er noget nær identiske. Noget nær er bare ikke tilstrækkeligt, men det er nok til at de skaber forstyrrelser i kroppens egne receptorer og blokerer den naturlige kommunikation. 
Et af de mest almindelige steroidmedikamenter er levonorgestrel, som bliver brugt i mange orale præventionsmidler og implantater, for eksempel i hormonspiraler. Levonorgestrel er et gestagen, hvilket betyder, at det ligner progesteron. Men når vi ser på gestagen og progesteron ved siden af hinanden, er de faktisk er to forskellige molekyler. Forskellige molekyler påvirker kroppen forskelligt, og gestagen ligner faktisk testosteron mere end det ligner progesteron. 

  • Mens progesteron fremmer hårvækst, kan levonorgestrel forårsage hårtab. 
  • Mens progesteron er gavnligt for hjertekarsundhed, kan gestagen være dårligt for hjertekarsundheden og øge risikoen for blodpropper.
  • Mens progesteron forbedrer hjernens sundhed og kognitive funktioner, kan gestagen forårsage depression og angst.
  • Østradiol forbedrer insulinfølsomheden, mens det tilsvarende ethinylestradiol og levonorgestrel i p-piller og andre hormonelle præventionsformer kan forårsage insulinresistens.

P-pillers effekt på insulinresistens gør dem stærkt uhensigtsmæssige som behandling for PCOS og akne, da begge i forvejen ofte har en grad af insulinresistens som underliggende årsag. P-piller vil midlertidigt dæmpe akne, fordi ethinylestradiol og drospirenon reducerer hudens talgproduktion, men der er kun tale om symptombehandling. Den underliggende årsag vil fortsætte med at skabe ravage, og ved p-pillestop vil akne komme igen, ofte værre end før, hvis ikke de underliggende årsager adresseres. 

P-piller er ikke dine egne hormoner.

Dermed mener vi, at de ikke er bioidentiske – det vil sige lige med kvindens egne hormoner.
Æggestokkenes hormoner er østradiol og progesteron, som blandt andet indvirker på humør, knogler, stofskifte, muskler og stofskifte. Det er hormoner, som er afgørende for den menneskelige fysiologi og kemi. Steroidmedikamenterne i hormonel prævention, som vi i daglig tale kalder hormoner, er teknisk set hormoner, hvis et hormon er bredt defineret som et kemisk sendebud. Men de er ikke bioidentiske hormoner, og de er ikke en naturlig del af den menneskelige fysiologi. De er pseudo-hormoner. 

Det er især bekymrende at p-piller, udover at øge risikoen for blodpropper, også giver almindelige bivirkninger som hårtab, nedsat lyst, humørsvingninger og nedsat stemningsleje. 


Hormonel prævention kan helt sikkert undertrykke menstruationssymptomer, som smerter og kraftig blødning, men de gør det ved at erstatte menstruationen med en kemisk induceret blødning, der sætter dit eget intelligente system ud af spil. 

P-pilleblødninger er ikke en menstruation. De svarer ikke til den måde kroppens egne hormoner styrer cyklussen på. P-pilleblødninger er kemisk inducerede blødninger, som koordineres vilkårligt i et 28-dages mønster, udelukkende for at kvinden skal føle, at hendes krop opfører sig ”naturligt” og for at overbevise kvinden om, at p-pillen er effektiv som prævention: blødning = ikke gravid! Derfor indlagde man en blødning, der svarede til en almindelig menstruationscyklus på 28 dage, i p-pillens design. Når man tager p-piller, er det nødvendigt at have en blødning indimellem, for at forhindre gennembrudsblødning, men det behøver ikke at være hver måned. En p-pille blødning kan lige så godt have en cyklus på 42 dage, 56 dage eller et hvilket som helst andet antal dage. Der er ingen medicinsk grund til at have en blødning hver måned på hormonel prævention. I USA kan man sågar i dag få p-piller med en cyklus på 90 dage.

Risici og bivirkninger ved hormonel prævention

Vi ved godt, at der er risiko for blodpropper, når man anvender p-piller og er man samtidig ryger eller overvægtig, er denne risiko forøget. Det samme gælder, hvis man er over 35 år gammel. Senest taler man også om en øget risiko for brystkræft, men da p-piller reducerer risikoen for blandt andet kræft i æggestokkene vurderes det, at den samlede risiko for kræft er lavere på p-piller.

Hormonel prævention kan også forårsage højt blodtryk og nedsat stofskifte.

Risikoen for alvorlige lidelser er bestemt ikke stor. Det er meget mere sandsynligt, at brugen af p-piller vil give en eller flere af følgende ”mindre” bivirkninger: humørsvingninger eller i værste fald tab af sexlyst, hårtab, vægtforøgelse og depressioner. 

Humørsvingninger og depressioner

I oktober 2016 blev det banebrydende studie kaldet “Association of Hormonel Contraception With Depression” udgivet. I undersøgelsen fandt forskere fra Københavns Universitet ud af, at piger og kvinder over 13 år, der brugte hormonel prævention, var statistisk signifikant mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med depression. Man var endda bekymret over, om resultaterne kunne være underestimerede, fordi man kun undersøgte brugere af p-piller, der fik stillet diagnosen og tog antidepressiva. I virkeligheden er der nok mange kvinder som oplever humørændringer og stopper med p-piller uden at tale med deres læge om det og kvinder som er deprimerede, uden at det diagnosticeres eller registreres nogle steder. Man mener, at hormonel prævention har denne effekt, fordi det gør nervesystemet mere følsomt overfor stress – muligvis ved at frarøve hjernen effekten af østrogen og progesteron. Kvinder, der tager hormonel prævention, har ændringer i den laterale orbitofrontale cortex i hjernen (som bl.a. er involveret i styringen af vores følelser og stressrespons) som ikke ses hos kvinder med en naturlig cyklus. 

Autoimmunitet – sygdomme i fordøjelsen

Man ved i dag, at brug af p-piller ændrer vores tarmflora eller vores mikrobiom, som det også hedder. Men p-piller påvirker ikke kun de cirka 2,5 kilo bakterier, der bor i vores fordøjelse, de ændrer også den vaginale bakteriesammensætning, og det kan føre til både fordøjelsesproblemer og svampeinfektioner. De påvirker samtidig tarmens slimhindebarriere og kan skabe øget inflammation i tarmsystemet. Der er derfor en forhøjet risiko for at udvikle den kroniske og inflammatoriske sygdom Morbus Crohn hos p-pillebrugere, og de har samtidig forhøjet risiko for galdestensanfald.

Manglende sexlyst

Hormonel prævention kan påvirke sexlivet negativt, for når man slukker for kvindens cyklus, så slukker man også for testosteronproduktionen og det er jo blandt andet testosteron, som styrer vores libido -  vores sexlyst. Det kan også give tørhed i skeden og dermed hindre lysten. I en undersøgelse rapporterer kvinder, der tager hormonel prævention om mindre hyppig sex, manglende ophidselse, mindre glæde, færre orgasmer og at de er mindre våde.  

 

Hårtab

Visse gestagener kan forårsage hårtab, fordi de har et højt androgenindeks, hvilket betyder, at de er testosteronlignende. Hårtabet forårsages ved at de androgene signalstoffer krymper eller minimerer hårsækkene, og det er en langsom proces. Kvinder kan være på præventionen i mange måneder eller endda år, før de begynder at lægge mærke til hårtab. Når hårfolliklerne er minimerede i forbindelse med hormonel prævention, vil de fleste sandsynligvis ende med diagnosen mandligt hårtab, som ikke er let at ændre. (En del afHormonKuren handler om at rette op på netop det)

Gestagener med et højt androgenindeks kan i øvrigt også forårsage akne. 

Gestagener med et lavt androgenindeks giver ikke hårtab, mens de tages, men de kan forårsage hårtab, når man stopper på grund af en efterfølgende kraftig stigning i androgener og androgenfølsomheden. 

Vægtøgning og mangel på næringsstoffer

Hormonel præventions indvirkning på hormonet insulin kan forårsage vægtøgning. P-piller og lignende kan medføre sukkercravings og forhindre den muskelforøgelse, man forventer at se i forbindelse med motion under normale omstændigheder.

P-pillebrug øger desuden behovet for en lang række næringsstoffer, blandt andet zink, selen og b-vitaminer og kan derfor føre til mangeltilstande.

Er det så nogensinde en god idé at bruge hormonel prævention?

Vi ønsker ikke at sige, at ingen kvinde nogensinde skal bruge hormonel prævention. Det er et valg, som er op til den enkelte. Men vi ønsker at informere og fortælle om, hvad hormonel prævention er og gør, så man kan tage sin beslutning på et informeret grundlag. Der kan bestemt være situationer, hvor hormonel prævention er det rigtige valg. F.eks. ved kraftig endometriose (mens man stadig arbejder med rodårsagerne til endometriose. Dem kan dulæse om her)

Andre former for hormonel prævention:

MINI-PILLE 

Ordet mini betyder, at mini-pillen kun indeholder ét lægemiddel (gestagen). Som udgangspunkt virker minipillen ikke primært ved at undettrykke ægløsningen, men det kan forekomme. I stedet virker minipillen ved at påvirke livmoderslimhinden og nedsætte livmoderhalssekretet.

Mini-pillen har stadig mange af de samme bivirkninger som p-pillen, simpelthen fordi gestagener har bivirkninger.

NUVARING

NuvaRing ligner p-pillen, idet den frigiver både ethinylestradiol og et gestagen kaldet etonogestrel. Ligesom p-piller fungerer den ved at hæmme ægløsningen. 

PRÆVENTIONSPLASTRE

Præventionsplastre, som fx Evra, ligner også p-pillen, idet det leverer både ethinylestradiol og et gestagen, kaldet norelgestromin. Ligesom p-piller og de fleste andre metoder til hormonel prævention virker de ved at undertrykke ægløsningen. Ligesom Nuvaring giver de en større risiko for blodpropper sammenlignet med p-piller. 

IMPLANTATER

Implatat er en anden type gestagen prævention, der indføres under huden i overarmen. 

Virker om mini-pillen.

DEPOTGESTAGEN

Injektionen Depo-Provera - også kaldet p-sprøjte - indeholder en høj dosis af gestagenet medroxyprogesten, som fuldstændigt undertrykker både østrogen og progesteronproduktionen. Den forårsager i modsætning til øvrige præparater også et acceleret knogletab, hvis den anvendes over længere tid

 

HORMONSPIRALER

En hormonspiral opsættes af din gynækolog eller egen læge i livmoderen og dér frigives gestagenet levonorgestrel. 

Hormonspiraler virker ved at frigive hormonet lokalt i livmoderen. Det medfører, at sekretet i livmoderhalsen bliver tykkere og hæmmer sædens passage op i livmoderen samtidig med at det forhindrer opbygningen af livmoderslimhinden, hvilket gør den mindre modtagelig for et befrugtet æg. 

Der findes flere slags hormonspiraler i 2 forskellige størrelser og indhold af hormon. De virker begge blødningsreducerende og bruges derfor ikke kun som prævention, men også som behandling mod kraftige og smertefulde menstruationer. De kan begge sidde i livmoderen i 5 år, hvorefter de skal skiftes eller fjernes.

Hormonspiraler forhindrer normalt ikke ægløsningen. Fordi hormonspiralen ikke undertrykker ægløsning fuldstændig, ses den som det mindst skadelige valg af hormonel prævention.

Hormonspiraler har været forbundet med forværring af uren hud, nedsat lyst og stemningsleje. Hormonspiralen er dog enestående idet den reducere blødninger, men stadig tillader ægløsning, så hvis ”menstruationsreduktion” er målet, er hormonspiralen en god mulighed. Kraftig menstruation er blødning mere end ca. 5 spsk i løbet af en menstruation. Dog fikser den ikke de underliggende biokemiske årsager til de kraftige menstruationer. Dem kan du læse om her

 

KOBBERSPIRAL

Kobberspiralen indeholder kobber. Kobberspiralen virker ved at kobber-ionerne hæmmer sædens bevægelighed, og at den fysiske tilstedeværelse af spiralen i livmoderen, forhindrer et befrugtet æg i at sætte sig fast. En kobberspiral vil ofte øge mængden af menstruation med 20 til 50 procent. Til gengæld påvirker dem ikke hormonerne, og den undertrykker ikke ægløsning.

Kobberspiralen kan, ligesom de øvrige spiraler, sidde i 5 år.

CYKLYSTRACKING

Cyklustracking går ud på at identificere, hvilke dage kvinden er fertil, så man kan dyrke ubeskyttet sex i de øvrige dage.

Cyklustracking går ud på at observere de tre konkrete tegn på fertilitet: Morgentemperatur, sekretet fra livmoderhalsen (Det fertile sekret) og ændringer i livmoderhalsen. 

Hvis cyklustracking bliver brugt rigtigt, kan metoden være lige så effektiv som p-piller. En undersøgelse har vist, at kvinder der har lært at bruge Cyklustracking havde en præventions fejlfrekvens på kun 0,6 procent, hvilket er meget tæt på p-piller som har en præventions fejlfrekvens på 0,3 procent. Deltagerne på HormonKuren får blandt andet en cyklustracker og grundig vejledning. 

KONDOMER

Kondomer er enkle, billige og beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Vær opmærksom på, at kondomer med sæddræbende creme ikke er mere effektive end kondomer uden. Faktisk kan den sæddræbende creme give en toksisk effekt og gøre kvinden mere modtagelig for infektioner, særligt blærebetændelse. Undgå derfor kondomer med sæddræbende creme, hvis der er problemer med tilbagevendende blærebetændelser. Vær også opmærksom på, at mange kondomer indeholder mælkebestanddele, men det er muligt at få veganske kondomer. 

PESSAR                                                            

Et pessar er en blød latex- eller silikonekuppel, der placeres, så den forhindrer sæden i at komme ind i livmoderen. Tidligere skulle pessar tilpasses hos lægen og bruges sammen med sæddræbende creme, som kunne give ubehag hos nogle kvinder.

Pessaret fra Caya er fremstillet af silikone, er one-size og bliver brugt med en giftfri gel. Gelen indeholder, modsat almindelig sæddræbende gel ikke nonoxynol-9, som giver irritation og kløe hos nogle kvinder. Man undgår, at lægen skal tage mål til pessaret, og Caya kan købes online eller på apoteket. Pessaret er med mælkesyrebakterier og uden skidt kemi. Gelen virker ved at reducere sædcellernes evne til at bevæge sig fordi ph-værdien er sur og der skabes på den måde et ugunstigt miljø for sædcellerne. Det sure miljø har til gengæld en positiv effekt på bakteriesammensætningen i skeden og opretholder det naturlige miljø.

CYKLUSCOMPUTER

“Sikre dage” kan blandt andet forudsiges ved at bruge en Daysy Cyklus Computer, som er en lille cyklus computer med et meget præcist termometer udviklet af NASA, der giver 99 procent sikkerhed. Med Daysy er det ikke nødvendigt at observere sekret og ændringer i livmoderhalsen. I stedet måler Daysy din temperatur, og så klarer algoritmerne i computeren resten. Daisys algoritmer er baseret på en database med fem millioner registrerede cyklusser, og den kan fortælle, hvilke dage der er infertile og fertile. Jo længere tid Daysy bruges, des bedre lærer den hver enkelt kvindes cyklus at kende. Daysy gennemgår hvert år et uafhængigt tjek og har en fejlfrekvens på kun 0,7 procent. 

CyklusComputere er en måde at undgå (eller opnå) graviditet på, hvis man har en livsstil, hvor man lever meget regelmæssigt og opmærksomt. Men en cykluscomputer er som sådan ikke prævention, da du skal afholde dig fra samleje eller bruge andre former for prævention på de fertile dage.

 

P-PILLE STOP?

De fleste kvinder har spørgsmål til, hvad der vil ske, når de stopper med P-piller. 

Hvad sker der med huden? Vil menstruationerne blive regelmæssige? Og hvad kan jeg selv gøre med kost, tilskud og livsstil, for at det kommer til at gå så nemt som muligt? 

Når du stopper med at tage p-piller får kroppen mulighed for at vise hvordan den har det - vi tænder simpelthen for kommunikationen igen.

Op mod 40 procent af alle kvinder oplever en eller anden form for menstruationsforstyrrelse, når de stopper med p-piller, og det uanset om de har taget dem kortvarigt eller i en længere periode. Det kan være, at menstruationerne udebliver i en periode, eller måske har man en kortere cyklus. Hvad der skal til for at få balance i hormonerne efter brug af p-piller, er individuelt. Det afhænger også i høj grad af, hvad årsagen var til, at kvinden startede på p-piller. 

De fleste kvinder føler sig bedre tilpas i tiden efter, de stopper med at tage hormonel prævention. Deres humør og energi får et løft, og en regelmæssig cyklus samt en større seksual lyst er den mest almindelige oplevelse. 

Nogle døjer dog med problemer som akne, PMS eller udeblivelse af menstruationen.

Hvad forårsager post p-pille symptomer? Det er ikke medikamenterne i sig selv, for de forlader kroppen temmelig hurtigt. I stedet er post p-pillesyndrom resultatet af: 

• Ophør med det stærke syntetiske østrogen 

• Overskud af androgener (især hvis der er en tendens til PCOS) 

• Rigtige menstruationer for første gang i flere år 

• Forsinket regelmæssig ægløsning - dvs ægløsningen er hæmmet i en periode efter p-pillestop.

 

Akne

Flere af de syntetiske hormoner (fx ethinylestradiol, drospirenon og diogenest) undertrykker talgproduktionen kraftigt. Som en reaktion på medikamenterne vil huden opregulere talgproduktionen, denne opregulering vil fortsætte, selv efter et p-pille-stop. Resultatet kan være mere talg end nogensinde før, hvilket vil resultere i en mere uren hud. Samtidig med p-pille stop, aktiveres æggestokkene til midlertidigt at producere flere mandlige kønshormoner. 

Det er derfor ikke ualmindeligt at opleve forværring af akne efter p-pillestop. Heldigvis vil æggestokkene begynde at producere østrogen og progesteron, så snart cyklus er normaliseret. Begge hormoner er gode til at genoprette hudens normale balance. 

Hvis der har været tilbøjelighed til akne, eller hvis der har været akne i forbindelse med forsøg på p-pillestop, så begynd på en naturlig behandling mindst en måned inden p-pille stop. Det bør reducere sværhedsgraden af akne efter p-pille stop. Det har vi blandt andet en stor guide til påHormonKuren

Post pille-PMS

Mange kvinder får PMS-symptomer, når de stopper med p-piller. Og for første gang i måske mange år skal genoprette en rigtige cyklus. P-pillecyklus var forbundet med en ret jævn dosis syntetiske hormoner, hvilket ikke giver de store udsving fra dag til dag. Den rigtige cyklus er derimod forbundet med naturlige op- og nedgang i hormonerniveauerne – og det bliver man nødt til at tilpasse sig i sin hverdag. Det har vi blandt andet en stor guide til på HormonKuren

 Udeblevenen menstruation efter p-pillestop

Hvis menstruationen ikke starter efter stop med p-piller, er det vigtigt at huske på, hvordan menstruationen var før p-pille start. Var menstruationen uregelmæssig inden du startede på p-piller? Så var det allerede en problematik før p-pille start og altså ikke forårsaget af p-pillestoppet. Når du er stoppet med p-piller er der mulighed for at finde tilbage til udgangspunktet og frem til ubalancerne og dermed gøre noget ved dem. 

Hvis menstruationen derimod var regelmæssig før p-piller, så er ægløsningen nu stadig hæmmet efter p-pillestop. Alt for mange piger fejldiagnosticeres i denne fase med PCO, hvilket der ikke er tale om. Det har vi blandt andet en stor guide til påHormonKuren, hvor også teamet hjælper med at identificere rosårsagen. 

Forsinket regelmæssig ægløsning

Østrogenet i pillen (ethinylestradiol) er fire gange stærkere end kroppens egen østradiol. Så meget østrogen har en stærkt stimulerende virkning på hjernekemien, og det kan mærkes i forbindelse med p-pille stop. Når du begynder at have ægløsning igen, producerer kroppen igen sit egen østrogen og progesteron. Her er det vigtogt at støtte op om næring til ægløsningen.  Der er mange kvinder, der kæmper med udebleven menstruation efter at være stoppet med p-piller, og det kan tage flere måneder, endog år, før ægløsningen igen kommer på plads efter endt af p-pille brug. Det er desværre helt normalt efter længere tids indtag af et ægløsningsundertrykkende medikament. 

Vi opfordrer derfor til, at enhver kvinde i denne situation arbejder for at fremme sin ægløsning. 
En stor del af HormonKuren handler derfor også om at genetablere ægløsningen.

 

 



 


HormonTest feature 

HORMONELLE UDFORDRINGER?

Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?

TAG TESTEN HER >>

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!