Vi skriver stadig på livet løs, på vores nye bog: “CyklusSundhed – Guide til kvindekroppens sprog” og jeg synes faktisk selv, at det tegner til, at den bliver rimeligt awesome! 😉

I sidste blogpost delte jeg en snas af kapitlet om Den Kvindelige Anatomi, hvor vi så på de ydre kønsorganer.

Idag vil jeg dele det efterfølgende afsnit, om De Indre Kønsorganer:

“De indre kønsorganer

De indre kønsorganer sidder i det lille bækken og består af skede (vagina), livmoderen (uterus), æggelederne (tubae uterinae) og æggestokkene (ovarierne)

Skeden (Vagina)

Skeden er en muskulær kanal, som strækker sig fra skedeåbningen op til livmoderen.

Skeden er 8 til 12 cm dyb hos en voksen kvinde, men fordi skedevæggen er opbygget af muskler, kan den udvide sig og trække sig sammen og formes efter fx din holdning og dine organer. Skeden kan på den måde trække sig sammen i forbindelse med samleje eller hvis den skal holde en tampon på plads, og kan udvide sig, og føre et barn ud i verden.

Det er også via skeden, at dit menstruationsblod og sekret fra livmoderhalsen kommer ud. Skeden er således også indgangsvejen til de indre kønsorganer.

Skeden er beklædt med en slimhinde, som virker beskyttende og sikrer at skeden holdes fugtig.

 

Livmoderen (Uterus)

Øverst oppe er skeden forbundet med livmoderen. Livmoderen er formet som en pære, som står på hovedet. Når du ikke er gravid, er livmoderen hos en voksen kvinde 7-8 cm lang og 5 cm bred. Væggen af livmoderen består af stærk muskulatur, faktisk nogle af de stærkeste i kvindens krop. Disse muskler er i stand til at udvide sig, så der er plads til et voksende foster. Når fødslen starter trækker musklerne sig sammen – det der kaldes veer – og livmoderhalsen udvides og den åbner sig, så barnet kan passere ud af livmoderen og fødes via skeden.

Den nederste del af livmoderen – livmoderhalsen (cervix) – stikker ned i den øverste del af skeden. Svarende til den del af pæren, hvor stilken sidder.

Livmoderhalsen har stærke, tykke vægge. Under en graviditet sikrer den kraftige muskulatur i livmoderhalsen, at barnet bliver inde i livmoderen. Livmoderhalsen producerer endvidere et sekret omkring ægløsningstidspunktet, som sikrer at sædcellerne kan svømme op i livmoderen og videre til æggelederen, hvor de kan befrugte ægget. På de fleste dage i cyklus er passagen til livmoderen blokeret af en såkaldt “slimprop”, men lige omkring tidspunktet for ægløsning, er der altså passage op til livmoderen.

Den yderste del af livmoderhalsen, kaldes livmodermunden (portio). 

Livmodermunden er lille, ikke bredere end en strikkepind. Derfor skal du ikke være nervøs for at fx en tampon eller menstruations-cup skulle kunne forsvinde højere op i kroppen.

 

Livmoderslimhinden (Endometrium)

Indvendig i livmoderhulen findes en slimhinde, denne tiltager i tykkelse under menstruationscyklus for til sidst at blive afstødt, hvis du ikke er blevet gravid. 

Livmoderslimhinden vokser under påvirkning af østrogen i første del af cyklus, og stabiliseres af progesteron i anden del af cyklus efter ægløsningen. Livmoderslimhinden vokser sig tyk og fyldt med næring, for at et eventuelt befrugtet æg kan sætte sig fast og vokse. 

Bliver du ikke gravid, så frastødes den yderste del af slimhinden igen – altså det vi kalder menstruation.

 

Æggelederne (Tubae uterinae) og æggestokkene (Ovarierne)

Ved livmoderens øverste hjørner forbinder en æggeleder (tubae uterinae) på hver side livmoderen med de to æggestokke (ovarierne). Æggestokken er et lille ovalt organ der hos en kvinde i den fertile alder måler 3-4 cm. Der ligger en på hver side af livmoderen

Det er i ovarierne at den kvindelige magi sker – her produceres dine kvindelige kønshormoner.

Æggestokkene lagrer, modner og frigør æg, når det modnede æg løsnes fra æggestokken, opfanges det af æggelederen.

De to æggeledere på hver deres side af livmoderen er hver især ca. 10 cm lange og omtrent så tynde som en maccaroni. Inde i hver æggeleder er der en tynd passage, som ikke er bredere end en synål. I enden af æggelederen ud mod æggestokken er æggelederen trompetformet og har en frynset kant, som ligner fangarme (fimbriae). Disse fangearmes funktion, er at opfange det lille modne æg, lige efter det er blevet frigivet fra æggestokken ved ægløsning.

Når ægget er kommet ind i æggelederen, sørger små fimrehår i slimhinden for, at ægget transporteres gennem den smalle æggeleder ned mod livmoderen. Det er i æggelederen befrugtningen af ægget sker, hvis man har samleje ved ægløsningen.

Det befrugtede æg vil herefter vandre mod livmoderen, hvor det vil sætte sig fast ca 4 dage efter ægløsningen.

Så snart ægget er frigivet fra sin follikel ved ægløsningen, så omdannes den tomme kirtel til en hormonproducerende kirtel, der kaldes Det Gule Legeme (Corpus luteum), og denne kirtel danner progesteron. 90% af kvindens progesteron dannes her efter ægløsningen.

Æggestokkene er også vores fornemmeste hormonproducerende kirtler, hvorfra vi producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, men også mandlige kønshormoner som DHEA, androstenedion og testosteron. Æggestokkenes funktion og hormonproduktion reguleres ved hjælp af cyklisk udskilles af hormoner fra din hjerne, men påvirkes i høj grad også af livsstilsfaktorer.”

 

 

Jeg glæder mig sådan til, at kunne dele mere med jer!