Jeg er stadig dybt begravet i skriveprocessen med min og gynækolog Stine Fürsts næste bog, “CyklusSundhed – din guide til kvindekroppens sprog”.

Men jeg vil gerne dele en lille snas, fra vores skriveproces, som handler om den kvindelige anatomi. Den skal man nemlig forstå, for at kunne forstå vores cyklus og hormoner. Ja, egentligt for at forstå os selv som kvinder:

“DEN KVINDELIGE ANATOMI

Før vi kan se på den kvindelige cyklus, så skal vi først forstå vores kvindelige anatomi.

Man skelner mellem de indre og de ydre kønsorganer.

De ydre kønsorganer

 

Skærmbillede 2019-10-30 kl. 10.50.04.png

 

De ydre kønsorganer er det du ser på ydersiden af kroppen og består af kønslæberne (vulva), klitoris og kønsåbningen (introitus). Vulva dækker åbningen til skeden (vagina) og de andre dele af reproduktionsorganerne, som befinder sig længere inde i dit underliv.

Over skedeåbningen ser du venusbjerget (Mons pubis), hvilket er det fedtrige væv under dine kønsbehåring.

Skedeåbningen omkranses og beskyttes af kønslæberne (labiae). Yderst sidder de store kønslæber (labiae majores) og inderst sidder de små kønslæber (labiae minorae). Øverst samler de to sæt kønslæber sig og lige midt i denne samling, sidder det fantastiske lille føleorgan klitoris, som er fyldt med nerver, som giver en herlig kildende fornemmelse ved stimulation. Klitoris bidrager i høj grad til seksuel tilfredsstillelse. Man mener, at klitorishovedet (glans clitoridis) består af op mod 8.000 nerveender – flere end noget andet sted på kroppen og dobbelt så mange som i mandens penishoved.

Klitoris er det eneste organ hos mennesker, der ikke har andre kendte formål end at give seksuel nydelse. Den lille ært du ser, hvor kønslæberne samles, er kun “toppen af isbjerget”, for faktisk måler klitorisskaftet ca 10 cm hos voksne kvinder og ligner lidt et ønskeben med et ben på hver sin side af skeden. 

 

I de første uger af graviditeten har alle fostre den samme struktur mellem benene kaldet den genitale tuberkel. Denne grundstruktur danner anlæg til enten en penis eller en klitoris. 

Ligesom penis består klitoris af svulmelegemer, der bliver blodfyldte ved ophidselse og således svulmer op ved seksuel tilfredsstillelse. Ca 70-80 % af alle kvinder kræver stimulation af klitoris for at kunne opnå orgasme.

 ⠀⠀ 

Mellem kønslæberne, lige nedenfor klitoris, findes åbningen til urinrøret (orificium urethra) og det er herfra vi tisser. Under urinrørsåbningen er indgangen til skeden.

I åbningen af skeden sidder en slimhindefold. Slimhindefolden (hymen) kaldes også for kønskransen, jomfruhinden eller mødommen. Denne kønskrans af foldede slimhinder kan se ret forskellige ud fra kvinde til kvinde. 

Desværre tror mange at den såkaldte “jomfruhinde” er en tynd hinde der blokerer indgangen til skeden og er et tegn på om en kvinde er jomfru eller ej. Sådan er det ikke! Vi har alle en krans af slimhinde, men den har vi hele livet igennem. Hullet i kransen vil dog mange gange være mindre hos en kvinde der ikke har haft samleje endnu, men det behøver ikke være sådan. 

Kønskransen vil blive mere elastisk og eftergivelig når vi bliver kønsmodne – det vil sige i tiden fra den første menstruation. Derfor oplever nogen kvinder at den revner ved sport, brug af tampon, menstruationskop eller lignende og altså ikke først i forbindelse med den seksuelle debut.

Derfor er det altså også kun nogle kvinder, som bløder efter det første samleje. Faktisk har et hollandsk studie vist, at det er under 50 % af alle kvinder, der bløder ved den seksuelle debut. 

 Man kan altså med andre ord sige, at manglende blødning i forbindelse med det første samleje – IKKE er tegn på, at pigen ikke var jomfru.”

 

 

I næste blog deler jeg vores skriverier om “De indre kønsorganer”.

 

 

Hvad tænker I? Bliver det en brugbar bog?

Jeg er selv gået fra skriveblokeringer, til at være ved at smide manus ud og brænde min gorlagskontrakt, til ren eufori over, at det bliver verdens bedste bog. At være forfatter er på mange måder som at døje med meget voldsom PMS;)