Protein er ikke bare protein!

Spis dig til glæde og mentalt fokus

“Det er vigtigt at du får nok protein”.

Det har de fleste af os hørt.

Men vidste du, at der er meget mere til det, end bare at få nok? 

For protein er ikke bare protein.

Når jeg sammensætter opskrifter, er det med fokus på nok protein… 

Men vigtigst:  

At det også er den rigtige type protein.

Nu skal du bare høre, hvorfor dét er SÅ vigtigt:  

Proteiner er opbygget af aminosyrer. 

Og de forskellige aminosyrer har forskellige, afgørende funktioner i kroppen.

Aminosyrer er vigtige for alt levende.

Vi kender til cirka 500 forskellige aminosyrer.

Og ud af disse 500, ved vi at 22 af dem bliver brugt som byggesten til at danne proteiner (dvs, de er vigtige for os mennesker).

Ni af disse 22 aminosyrer er essentielle; hvilket betyder, at vi ikke selv har de enzymer, der skal til for at vi kan danne de ni essentielle aminosyrer.

De skal derfor tilføres med maden.

“Men hvad er det så de gør?”, tænker du måske? 

Hvad er det helt præcist de aminosyrer de gør i kroppen? 

Svaret på dét er virkelig stort. Og alt for stort til det her blogindlæg. 

Men nu zoomer jeg lige heeeelt ind og fortæller dig om bare 1 af dem! 

Jeg har udvalgt en aminosyre, som for det første er utrolig vigitg – og som faktisk gør en stor forskel for dig, som er stresset (om du ved det – eller ej). 

Jeg ved nemlig, at rigtig mange af de kvinder der fx. er i min Online KvindeCirkel har kroppe, som er stressede. 

Nu skal du bare høre: 

Tyrosin: Forstadiget til lykke, fokus, glæde og motivation 

Tyrosin er en af de 22 aminosyrer, som bruges til at danne proteiner.

Tyrosin er bl.a. forstadiet til signalstoffet dopamin. (Signalstoffer hedder også neurotransmittere.)

Dopamin er det signalstof, der er med til at få os til at føle os lykkelige og fokuserede.

Dopamin giver os lyst til bevægelse og det er med til at kontrollere vores appetit.

Tyrosin er også forstadiet til neurotransmitterne noradrenalin og adrenalin.

Disse neurohormoner er med til, at vi føler os motiverede og glade – og så giver noradrenalin os lyst til sex og gør, os opmærksomme og fokuserede.

Det er derfor vigtigt at vores mad indeholder nok tyrosin:

så vi kan føle os lykkelige, glade, motiverede og have lyst til sex.

I min Online KvindeCirkel og på de nye onlinekurser jeg er ved at udvikle, er opskrifterne bl.a. udviklet og sammensat på en måde, så du får nok tyrosin.

Ja – og nok af de andre aminosyrer, som skal til, for at netop din krop kommer i balance. 

Som du kan se, har kroppen brug for tyrosin til mange, vigtige funktioner.

Tyrosin er især knyttet til nervesystemets funktion, til stofskiftet og er med til at regulere vores humør.

Når kroppen producerer signalstoffer ud fra tyrosin, har tyrosin derfor også betydning for: 

  • hvordan vi reagerer på stress
  • og at vi har en sund skjoldbruskkirtel-, binyre- og hypofyse-funktion.

Så, hvis man bare spiser protein ud fra mængden, så kan man altså sagtens få alt for lidt af de byggesten, som skal til for at danne mange af de vigtige proteiner i kroppen.

Mens man måske får alt for mange byggesten til andre…

Det er derfor jeg sammensætter mine opskrifter og hormonterapeutiske kostplaner, sådan at de sikre dig at få de rette aminosyrer via maden.

Når nu jeg lige vælger at tage udgangspunkt i tyrosin, så er der en grund.

Så lad mig lige uddybe, hvorfor netop tyrosin er så vigtig for din krop og din hormonelle balance. 

Studier har fundet positive sammenhænge mellem tilskud af tyrosin og mental ydeevne.

Og dét er virkelig spændende. 

Man har i et studie, bl.a. fundet ud af, at soldater, der gennemførte et intensivt kamptræningsforløb, som foregik under stressede forhold, fungerede bedre efter at have indtaget en proteindrik, som indeholdt 10 gram tyrosin.

Deres hukommelse blev bedre og deres blodtryk blev normale.

Undersøgelsen antyder derfor, at tyrosin kan hjælpe på den kognitive funktion, ved at reducere virkningen af træthed og stress.

En anden undersøgelse peger desuden på, at en dosis på 150 mg tyrosin pr 1 kg kropsvægt, i tre timer bidrog til, at forhindre et fald i mental ydeevne, efter en nat med søvnmangel.

Andre kontrollerede studier har vist, at et enkelt indtag af 100-150 mg tyrosin pr 1 kg kropsvægt, kunne hjælpe med at opretholde mental ydeevne under andre fysisk belastende tilstande, som fx. ekstrem kulde eller overdreven udsættelse for støj.

Er det relevant for dig? 

Kan man fx sammenligne moderne kvinder og mødre, med fx de amerikanske soldater i kampsituationer, som studierne tog udgangspunkt i? 

Som mor til 3 (dejlige!) unger: en teenager, en 8 årig og en 2 årig… 

med fuldtidsarbejde (2 virksomheder), ansatte – og generelt bare med et krævende og aktivt liv i vores moderne danske samfund…. 

Så vil jeg bestemt sige ja!

Forholdene der blev undersøgt i studierne var: 

  • at skulle koncentrere sig under stressede forhold 
  • at skulle yde mentalt efter en nat med søvnmangel 
  • og at skulle yde mentalt, mens man bliver udsat for fx overdreven støj. 

Lyder det ikke enormt meget som livet som mor? 

At skulle være på, kunne overskue to-do lister, arbejde, planer, gøremål og hele familien – mens der fx. bliver råbt “MOOOOAAARRR” ca. 7000 gange i døgnet. 

Tyrosin er altså med til at give dig modstandsdygtighed overfor stress og pressede situationer. 

Men det kan mere endnu! 

Da tyrosin har en vigtig rolle i produktionen af signalstoffer, er der adskillige undersøgelser, der har undersøgt forholdet mellem tyrosin og depression.

Man har fundet at kvinder, der indtager P-piller, har en tendens til at have lavere niveauer af tyrosin, hvilket muligvis kan udløse depression.

Det er også muligt, at der er et problem i metabolismen af tyrosin hos patienter med depression. 

Hvilket antyder at tilskud af tyrosin kan hjælpe i behandlingen af depression.

Man har fundet at kosttilskud med tyrosin kombineret med 5-HTP, har haft den bedste effekt.

Det hjælper med at hæve serotoninniveauet i hjernen, hvilket forbedrer humøret.

I min Online KvindeCirkel ligger der allerede tæt på 200 opskrifter – som er rige på protein.

Fordi mange af os har godt af at spise mere proteinrigt.

Også selvom danskerne overordnet set spiser for meget kød.

Og ja – mange er da også af den mening, at det er næsten umuligt at komme i underskud af protein på en almindelig dansk kost.

Men her er det vigtigt at man ser på typen af protein

– ikke bare den samlede mængde. 

Jeg anskuer protein udfra kvalitet – i stedet for kvantitet.

Jeg ser, i mine opskrifter, kostplaner mm., på protein ud fra den metaboliske funktion af proteinets grundlæggende byggesten – nemlig aminosyrerne.

Når protein fordøjes bliver det adskilt til aminosyrer (heriblandt tyrosin) og peptider. 

Og det er disse mindre dele, som giver proteinet dets næringsværdi – netop fordi de forskellige aminosyrer alle spiller unikke roller i vores krops biokemiske systemer.

Aminosyrerne bruges i kroppens afgiftningsprocesser.

… Til opbygning af hud og hår, og som tidligere nævnt i dannelsen af mange hormoner og signalstoffer, samt i mange andre processer.

Da protein kan komme fra mange forskellige fødevarer, som har et varierende indhold af de forskellige aminosyrer, bør det være klart, at:

Et menneske egentlig kan indtage rigelige mængder protein (kvantitativt), men stadig få for lidt af de specifikke aminosyrer som fx. tyrosin pga. kvaliteten af det indtagede protein.

Proteinkilden kan have et lavt indhold af en specifik aminosyre.

Og forskellige mennesker kan have et højere behov for bestemte aminosyrer, på grund af vores individuelle metabolisme.

Det er derfor essentielt at vi får protein af høj kvalitet – frem for forarbejdede kødprodukter, som skaber helbredsmæssige problemer.

Vi skal altså ikke se på proteinbehovet ved at udregne det totale proteinindtag.

Vi skal se på den enkeltes individuelle behov for de enkelte aminosyrer.

Sammen med søvn, den rette motion, nydelse, nærvær og hygge har kosten en afgørende betydning fore vores hormonelle balance.

Og derfor er de områder centrum for de onlineforløb, challenges mm. som jeg deler i min Online KvindeCirkel bl.a.  

Derfor finder du også over 20 forskellige kostplaner inde i min KvindeCirkel. 

Kostplanerne er sammensat og biokemisk målrettet de forskellige symptomer og hormonelle ubalancer, som mange har og døjer med. 

På den måde er opskrifterne i kostplanerne, ikke bare ensartede, overordnede retningslinjer – men reelle guides til at give kroppen de byggesten, den har brug for, for at komme i balance.

Hvis du fx, i HormonTesten finder ud af, at dine kortisolniveauer er enten for høje eller for lave, så har du brug for protein, svarende til 1 håndflade protein, til hvert måltid.

Men det er ikke ligegyldigt hvilken type protein du indtager.

Netop fordi du i forbindelse med ubalancer i kortisol har brug for aminosyren tyrosin, er det super vigtigt at få dine proteinkilder fra fx.

  • æg,
  • tofu,
  • tempeh,
  • gærflager,
  • jordnødder og jordnøddemel,
  • muslinger,
  • hønselever,
  • fisk,
  • fjerkær,
  • lam,
  • vildt,
  • sesamfrø,
  • linser,
  • mungbønner og
  • hampefrø

Det er fordi disse fødevarer er rige på de aminosyrer, der skal til for at danne de signalstoffer, der gør dig lykkelig, fokuseret, motiveret, forhøjer dit libido, kontrollerer vores appetit mm.

De samme proteinkilder er også velegnede til mennesker med lavt stofskifte. 

Hvor jeg dog anbefaler at undgå “goitogene fødevarer”, hvis det lave stofskifte skyldes jodmangel.

Goitogene fødevarer er bla. penauts, peanutmel, penautbutter, sojaprodukter, spinat, alle kåltyper, boghvede og sennepsblade – men der er stadig en masse gode proteinkilder at vælge imellem.

Hvis der er ubalance i stofskiftet er det også vigtigt at få nok kulhydrater, da stofskiftehormonerne har brug for kulhydrater i omdannelsen af T4 til T3, ligesom kulhydrater er vigtige, hvis du træner meget.

Hvordan spiser du protein? 

Ved du om du får nok? 

… af den rigtige slags? 

Jeg lover: Vi spiser lækker – og nem – mad i min Online KvindeCirkel!  

Se bare billederne her i blogindlægget! ;D 

Kærligst 

Caroline 

Pssst: I løbet af denne måned deler jeg endnu et nyt onlinekursus med min Online KvindeCirkel.

Jeg gjorde det også i maj måned….

Der var det CelluliteKuren, som jeg (i en begrænset periode) gav som en gratis godte til kvinderne i min Online KvindeCirkel, sådan at de kunne teste materialet. 

Nu er mit team og jeg i gang med at gøre det helt færdigt og sætte det op som et selvstændigt onlinekursus. 

Men jeg er ved at opfinde flere forløb… 😀 

Og derfor deler jeg igen sådan en gratis godte… Nemlig KortisolKuren. 

Som er skræddersyet til dig, der er stresset, udbrændt, træt mm. Skræddersyet til at give din krop de byggesten og den omsorg den har brug for. 

Vil du være med til at teste KortisolKuren hen over sommeren? 

Så er det i min Online KvindeCirkel det foregår – om ikke så frygtelig længe…. 

Hold øje med nyhedsbrevet her – jeg skal nok sige til når det sker! 😀  

Referencer:

Owasoyo J et al. (1992). Tyrosine and its potential use as a countermeasure to performance decrement in military sustained operations. Aviation, Space, and Environmental Medicine, Volume 63, Issue 5, (pp. 364-9.). 

Deijen J et al. (1999) Tyrosine improves cognitive performance and reduces blood pressure in cadets after one week of a combat training course. Brain Research Bulletin. Volume 48, Issue 2, (pp.203-9). 

Neri D, et al. (1995).The effects of tyrosine on cognitive performance during extended wakefulness. Aviation, Space, and Environmental Medicine. Volume 66, Issue 4, (pp.313-9). 

Banderet L and Lieberman H. (1989). Treatment with tyrosine, a neurotransmitter precursor, reduces environmental stress in humans. Brain Research Bulletin. Volume 22, Issue 4, (pp.759-62.) 

Shurtleff D et al. (1994). Tyrosine reverses a cold-induced working memory deficit in humans. Pharmacology, Biochemistry and Behavior. Volume 47, Issue 4, (pp. 935-41. 

Deijen J and Orlebeke J. (1994). Effect of tyrosine on cognitive function and blood pressure under stress. Brain Research Bulletin. Volume 33, Issue 3, (pp. 319-23). 

Dollins A et al. (1995). L-tyrosine ameliorates some effects of lower body negative pressure stress. Physiology and Behavior. Volume 57, Issue 2, (pp.223-30). 

Rose D and Cramp D. 1970. Reduction of plasma tyrosine by oral contraceptives and oestrogens: a possible consequence of tyrosine aminotransferase induction. Clinica Chimica Acta Volume 29, Issue 1, (pp. 49-53). 

Moller S. (1981). Effect of oral contraceptives on tryptophan and tyrosine availability: evidence for a possible contribution to mental depression. Neuropsychobiology. Volume 7, Issue 4, (pp. 192-200). 

Kishimoto H, and Hama Y. (1976). The level and diurnal rhythm of plasma tryptophan and tyrosine in manic-depressive patients. Yokohama Medical Bulletin, Volume 27, (pp. 89-97). 

Gelenberg A and Gibson C (1984). Tyrosine for the treatment of depression. Nutrition and Health. Volume 3, Issue 3, (pp. 163-73).