Udover at være dejlige smagsgivere til bagværk i en kold tid har julens krydderier helt specielle evner. Jeg tror at vores brug af de udsøgte, og i sin tid meget dyre, krydderier stammer fra den medicinske brug af urter og krydderier blandt kloge koner.

De krydderier vi i dag opfatter som julekrydderier har nemlig indikationer, som virker typisk på de lidelser vi døjer med i vinterhalvåret – fx snue, influenza, bakteriehæmmende, hoste og så virker mange af dem kredsløbsstimulerende og varmende.

Kanel (Cinnamomum zeylanicum, Cannamomum verum)

Kanel stammer fra barken af kaneltræet og bruges til forebyggelse af forkølelse og influenza. Kanel er blevet brugt i mere end 2500 år for at fremmer appetitten og fordøjelsen. Den modvirker mavekramper og har antimikrobielle og svampedræbende egenskaber.

Kanel virker desuden blodsikkerregulerende og er derfor det perfekte middel i kampen mod jule-kiloene. I det gamle Egypten blev kanel betragtet som mere værdifuld end guld, fordi det blev brugt til balsamering, og barken har i århundreder været brugt som parfume og konserveringsmiddel. Læs mere om kanel her

 

Kardemomme

Kardemomme er et eksotisk krydderi, som hjælper lever, appetit, mave og fordøjelse. Den bruges også mod forkølelse, hoste, bronkitis, som febernedsættende middel, mod lever- og galdeblæreproblemer, mod appetitløshed og styrker desuden immunforsvaret. I folkemedicinen bruges både kardemomme og kanel som fordøjelsesfremmende midler, og de er specielt gavnlige mod oppustet hed.

 

Ingefær

Bruges blandt andet i behandlingen af infektion og slim i luftvejene, fx forkølelse og influenza. Ingefær stimulerer desuden kredsløbet, befordrer feber, og hæmmer inflammation og smerter. Ingefær er også god mod kvalme.

 

Kryddernellike

Kryddernellike giver en meget karakteristisk og stærk smag, fordi de tørrede nellikeknopper indeholder en stærk olie, der har en bakteriedræbende virkning. Traditionelt blev nellike brugt imod tandpine.

 

Så her kan du roligt smovse løs;)

I min e-bog Nyd Dig Sund Julemad finder du over 65 siders inspiration til sund julemad fyldt med fantastiske krydderier