Din naturlige vej til østrogen-balance - Caroline FibækCaroline Fibæk

I dag skal det handle om det vi oftest omtaler som kvindens vigtigste kønshormon: østrogen.

Vidste du, at østrogen har mere end 300 forskellige funktioner i kvindekroppen?

Her er et par grunde til at østrogen anses for at være nok det vigtigste kønshormon for kvinder:

  • Østrogen påvirker mere end 9.000 genetiske beskeder, som din krop sender ud for at regulere sig selv.
  • Østrogen er ansvarlig for udviklingen af kvindens kønskarakterer – dvs. vores kvindelige former, bryster, fordelingen af kropsfedt, vækst af livmoderen m.m.
  • Østrogen er med til at opbygge kngoler, øge insulinsensitiviteten og nedsætte “det dårlige kolesterol”.

De 3 typer

Der dannes 3 typer af østrogen i den kvindelige krop: østron, østradiol og østriol.

ØSTRON:

Østron findes i fedtvæv og produceres stadig efter overgangsalderen. Det reduverer bl.a. risikoen for knogleskørhed.

ØSTRADIOL:

Østradiol er det stærkeste østrogen. Det er bl.a. det hormon, der giver de karakteristiske kvindelige former. Det er også med til at opbygge knogler, øge insulinsensitiviteten og nedsætte LDL-kolesterolet, der er bedre kendt som “det dårlige kolesterol”. Der er en sammenhæng mellem høje østradiolniveauer og risikoen for brystkræft.

ØSTRIOL:

Østriol fungerer ligesom østradiol, blot svagere, og nogle mener, at det ligefrem kan have en beskyttende virkning imod brystkræft, fordi det sætter sig på østrogenreceptoren og blokerer for mere potente østrogener. Østriol bruges bl.a. som lokalt tilskud i skeden for at afhjælpe tørre slimhinder.

Er dine østrogene niveauer i balance?

Høje østrogene niveauer kan give symptomer som:

  • Væskeophobninger
  • Ømme bryster
  • Smertefulde menstruationer
  • Endometriose
  • Humørsvingninger
  • Irritation
  • Aggression
  • Nervøsitet
  • Depression
  • Flere hovedpiner
  • Du kan føle dig omtåget, søvnløs og grådlabil
  • Måske du er mere rød i hovedet end normalt

Dette er allesammen tegn på overskud af østrogen!

Hvis østrogenniveauerne er høje i forhold til progesteronniveauerne, oplever kvinder ofte et følelsesmæssigt kaos, inden menstruationen starter.

Er du nået til premenopausen (tiden inden overgangsalderen, som kan vare op til 10 år, startende fra du er ca 35), kan dette følelsesmæssige kaos vare hele måneden.
Udover humørsvingninger, kan symptomerne indbefatte hårtab, hovedpine, ømme bryster, ødemer, vætøgning, depression, stor træthed, indomni, nedsat libido, besvær med at fokusere og hukommelsesproblemer.

Er du i overgangsalderen, og kan se tilbage på flere år med overstående symptomer, så vil dine gener i overgangsalderen højst sandsynlig være til at tage og føle på.
Hedeture, humørsvingninger, vægtøgning og tørre slimhinder er blandt de hyppigste symptomer.

Østrogendominans kan skyldes:

1: PRÆMENOPAUSE OG FORMINDSKET ÆGRESERVE

Jo færre ægløsninger du har, jo mindre progesteron produceres der til at holde østrogenproduktionen i skak.

2: STRESS

Stress kan blokere dine progesteronreceptorer, og over tid vil dette sænke dine niveauer af progesteron. Det medfører østrogendominans.

3: XENOØSTROGENER

Xenoøstrogener er hormonforstyrrende stoffer fra plastic og miljøgifte. Disse giftstoffer efterligner østrogener og kobler sig på deres receptorer.

4: MANGEL PÅ MOTION

Når du bevæger dine muskler, danner du et stof, som kaldes interleukin-6. Interleukin-6 gør dine celler mere sensitive og modtagelige overfor insulin. Mangel på motion kan føre til høje niveauer af insulin, specielt hvis det også kombineres med en meget forarbejdet, højglykemisk kost.

Kronisk forhøjede insulinniveauer øger lagringen af fedt, og fedtceller producerer østrogen. Samtidig øges østrogencellernes resistens overfor insulin. Det skaber en ond cyklus, hvor høje insulinniveauer skaber højere østrogenniveauer, hvilket igen kan føre til højere insulinniveauer og insulinresistens. Det vil gøre dig overvægtig, og de nye fedtceller vil igen producere mere østrogen.

Er du overvægtig ved menopausens start, vil du ofte have flere udfordringer i overgangsalderen på grund af den store forskel mellme østrogen og progesteron.

5: MANGEL PÅ DE NÆRINGSSTOFFER, SOM INDGÅR I ØSTROGENMETABOLISMEN

Det er essentielt, at østrogenerne i din krop nedbrydes korrekt, og det sker primært i din lever – nærmere bestemt via et system, som kaldes CYP450. Når østrogenerne ikke nedbrydes korrekt i leveren, kan det give symptomerne på høj østrogen.

De næringsstoffer, leveren har til rådighed, når østrogenernes nedbrydningsproces foregår, er faktisk ret essentielle for din sundhed. Danner du flere af “de gode” nedbrydningsprodukter (2-hydroxy østriol og 2-hydrox østron) i forhold til “skurkene” (16-alfa-hydroxyøstron og 4-hydroxyøstron), så mindsker du din risiko for at udvikle østrogenfølsomme kræfttyper*

Du kan selv gøre meget for at øge dannelsen af de gode metabolitter og hæmme dannelsen af de skadelige stoffer.

*Det er det, man måler med Estronex eller UHT-testen, som du kan læse mere om her, og bl.a. få taget, imens du er på HormonKuren.

HormonKuren har vi dedikeret et helt modul til at hjælpe dig med at få balance i dine østrogene niveauer, uanset om du døjer med for høje eller for lave østrogene niveauer.

I dag får du mine tips til din naturlige vej i østrogen-balance:

Sådan balancerer du for høje østrogene niveauer:

UNDGÅ KONVENTIONELT OPDRÆTTET KØD

Mange oplever stor forbedring af østrogenmetabolismen ved at udelukke konventionelt opdrættet kød – specielt rødt kød – og i stedet spise økologisk fisk, vildt, fjerkræ og vegetabilsk protein.

UDELUK MÆLKEPRODUKTER

Mange oplever også bedring ved at udelukke mælkeprodukter, da mælk fra naturens side indeholder hormoner, heriblandt væksthormoner og østrogener.

NÆRING TIL TARMSYSTEMET

Sørg for at nære tarmsystemet med probiotika og fermenterede fødevarer. Når den rette flora er til stede, udskilles overskydende østrogen bedre. Mennesker, der spiser storemægder kød og raffinerede kulhydrater, har oftest ikke den rette tarmflora til at håndtere denne udskillelsesproces.

MINDRE AF DET “DÅRLIGE” FEDT

Spis gerne mindre fedt (men sørg stadig for at få “det gode” fedt som olivenolie, hampefrøolie, kokosolie osv.) Større mægder fedt i maden hæmmer konjugering – altså den sunde proces, der binder de nedbrudte østrogener og fører dem ud af kroppen. Spar på fedt fra bacon, friture og hydrogenerede olier fra forarbejdede, langtidsholdbare fødevarer.

FIBRE

Spis masser af fibre fra rå grøntsager, chiafrø og hørfrø. Fibrene binder de østrogener, som leveren har nedbrudt, og fører dem ud af kroppen via tarmsystemet. Med andre ord: en kost med masser af fibre øger konjueringen – altså den proces, der inaktiverer og fører de nedbrudte østrogener ud af kroppen, så de ikke kan gøre skade på dine celler.

INDTAG AF SVESKER

Svesker har vist sig at reducere 16-alfa-hydroxyøstron; en mindre god form for østrogen, som sættes i forbindelse med bryst- og livmoderkræft.

VÆGTTAB

Vægttab mindsker automatisk dannelsen af østrogener, hvis du er overvægtig, da fedtvæv danner østrogen. Det er selvfølgelig vigtigt at vægttabet foregår på en sund måde.

FOKUSER PÅ AT FÅ NOK NÆRING

Styr også din lever med specielt vitamin B12, folsyre og aminisyren methionin. Alle tre er essentielle for dannelsen af det gode østrogen og udskillelsen af det dårlige. Det er vigtigt, at vitaminerne og methylerede – det vil sige letoptagelige. Spørg i din helsekost.
Paranødder, laks, æg, ost og sesamfrø indeholder meget methionin.

C-VITAMIN

C-vitamin fremmer også kroppens egen dannelse af glutathion med 50%, når man indtager 500 mg. Derudover har processen brug for – og gavn af tilskud af B2, B6 og zink.

UNDGÅ KAFFE

Koffein øger blodets indhold af østrogen. Undgå derfor kaffe og andre koffeinholdige drikke.

ALKOHOL

Alkohol øger østrogenniveauerne og sænker din fedtforbrænding.

UNDGÅ HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Undgå hormonforstyrrende stoffer og xenoøstrogener fra fx plastic.

TRÆN REGELMÆSSIGT

Find sjove motionsformer, prøv pilates, dyrk yoga eller sving kettlebells. Find en rutine, som du kan lide. Ingen rutinger varer ved, hvis ikke du synes det er sjovt. Men lad være med at kaste dig over maratonløb, hvis du har hormonelle ubalancer.

GÅ I SENG KL 22.00 SENEST

Tidlig sengetid øger dannelsen af melatonin – et hormon, der sænker østrogenniveauerne.

DIM

Di-indolmethan (DIM) er et stof i kål – som fx rødkål, hvidkål, broccoli, rosenkål og grønkål -, der hjælper leveren til at nedbryde østrogen. Det kræver rigtig meget kål at ændre på østrogendominans… Heldigvis kan du købe DIM som et tilskud i kapselform. Tag ca. 200 mg om dagen.

RESVERATROL

Resvera trol er en antioxidant, som findes i bær, druer og andre planter. Resveratrol hjælper omdannelsen af skadeligt østrogen til mildere former.

DYRK DIN TARMFLORA

Sørg for at nære tarmsystemet med probiotika og fermenterede fødevarer. Npr den rette flora er til stede, udskilles overskydende østrogen bedre. Mennesker, der spiser store mængder kød og rafinerede kulhydrater, har oftest ikke den rette tarmflora til at håndtere denne udskillelsesproces.

TILFØR GLUTHATION, SVOVL OG GLUCONSYRE

Tilfør masser af gluthation, svovl og gluconsyre, som gavner konjugeringen, ved at spise asparges, avocado, alle slags kål, valnødder, fisk, kød og limonenholdige fødevarer som fx citrusskal og olie af kommensfrø.

Har du problemer med kraftige menstruationer, så prøv denne opskrift på Røllike infusion fra HormonKuren:

Røllikeinfusion

Hvis du døjer med kraftige menstruationer, kan røllikete hjælpe. Selvfølgelig sammen med andre tiltag, som passer til din hormonbalance.

Røllike (achillea millefolium) virker stærkt sammentrækkende på lsimhinderne i livmoderen og kan på den måde lindre kraftige blødninger.

Det skal du bruge:

  • 2-3 spsk tørret røllike (blade og blomster)
  • 1 liter kogt vand

Den tørrede røllike overhældes med 1 liter kogt vand. Lad det trække i 1 time. Nyd teen i løbet af dagen under din menstruation.

Få balance i dine hormoner med HormonKuren

HormonKuren er mit 14 ugers onlineforløb til at få dine hormoner i balance gennem søvn, kost, træning og hormonyoga, de rette tilskud og ikke mindst stressreduktion.

HormonKuren lærer du alt om, hvordan du spiser (og nyder!) dine hormoner tilbage i balance. Om hvordan du undgår overvægt, PMS, akne, hedeture, smertefulde menstruationer, lavt energiniveau og, hvordan du kan komme fertilitetsproblemer, stress eller ubehagelige symptomer til livs.

Der afholdes 2 hold om året – et i starten af året og et omkring starten af september. Læs mere om HormonKuren og de næste hold lige HER.

Psst… har du tidligere deltager på HormonKuren, så kan du komme med til kun 947 kr.
Skriv til hej@carolinefibaek.dk og hør hvordan. Min søde assistent sidder klar til at hjælpe.

HormonKuren har allerede hjulpet tusindvis af kvinder.

Tjek noogle af de super fine kommentarer fra vores lukkede Facebook gruppe, for at se hvad deltagerne har fået ud af HormonKuren:

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.