Mange af jer spørger ind til, hvordan det er at være på HormonKuren. Derfor har vi spurgt nogle af de tidligere deltagere, om de vil dele, hvordan deres hverdag med HormonKuren ser ud.

Dorthe har været deltager på både hold 1 og hold 2 af HormonKuren, og hun deler sin hverdag samt yndlingsopskrifter fra HormonKuren.

Efterår 2009

Kan slet ikke overskue mit arbejdsliv. Jeg er 48 år, har ondt i hele kroppen, sover ikke om natten, har tankemylder, glemmer vigtige aftaler, vågner om morgenen med hamrende hjerte… Det ender med en sygemelding og en langsom erkendelse af, at jeg er voldsomt stressramt. Hvor galt det står til, går først op for mig efter et par ugers sygemelding, hvor jeg igen så småt begynder at huske de små tabeller.  Men jeg har det rigtig skidt. Er tung og mørk indeni, magter ikke mit liv og kan ikke løse lettere komplicerede opgaver.

Det ender med en fyring, halvering af min indtægt og femdobling af mine sundhedsudgifter. De efterfølgende år går det op for mig, at min arbejdsevne er varigt nedsat. Jeg kan ikke huske, kan ikke tage beslutninger, kan ikke overskue mit liv, og min stress tærskel er lav, lav, lav. Min selvopfattelse går fra at være den glade  overskudskvinde fyldt med energi og med et stærkt familieliv til at være en sygemeldt midaldrende, smerteplaget kvinde .

 Forår 2015

Jeg har et stort ønske om at slippe af med de hedeture, der har plaget mig siden mit stresskollaps og tidlig overgangsalder 6 år tidligere. Er stadig udfordret af dårlig søvn, ledsmerter, hyppig følelse af stress  og  en fornemmelse af at være omtåget,  som især plager i perioder med travlhed.  Min hukommelse er dårlig, og der er uger med uforklarlig nedtrykthed. Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at mine udfordringer er biokemisk betinget. Kunne bare ikke finde det manglende link. Men det fandt jeg hos  Caroline Fibæk og Hormonkuren.

Og jeg kan ligeså godt sige det med det samme… fordi jeg er faktisk lidt forelsket i den.  Hormonkuren altså… Fordi det er så enkelt. Hvis du følger retningslinjerne som i store træk er: sov nok, drop kaffen, spis gluten-, mælke- og sukkerfrit, så kvitterer kroppen med velvære, energi og glæde.

Da jeg deltog i Hormonkuren fra april til juni, fokuserede jeg i store træk på at få nogle bedre søvnvaner og holde op med at drikke kaffe. Mig en inkarneret kaffesøster, der elsker god kaffe!!!!  Jeg holdt stort set også  op med at spise gluten og mælkeprodukter, og mit sukker indtag blev væsentligt nedsat. Jeg har altid spist mange grøntsager, så det fortsatte som altid. Jeg valgte nogle få kosttilskud,  lyttede til Carolines morgenvisualisering, fik gang i lidt træning og yoga…..  min psyke OG min krop elskede det.

Relativt hurtigt kunne jeg mærke, at mine ledproblemer blev mindre, og mit overskud blev større. Jeg fik simpelthen mere energi. Og ganske, ganske langsomt  kunne jeg fornemme, at jeg blev bedre til at overskue mere komplekse opgaver og ikke mindst at handle på dem.  Osteklokkefornemmelsen forsvandt.  Kun når jeg overskrider, hvad jeg kan holde til af travlhed, samt indtag af brød og sukker, kan det i dag komme snigende. Og så er der alle de små ting som, at den irriterende kløen på ryggen er væk, jeg behøver ikke absolut at gå på toilettet, inden jeg skal ud af døren,  og så er der de ting som jeg har glemt, simpelthen fordi de ikke er der mere.

På det seneste hvor jeg for anden gang er med på Hormonkuren, er jeg endelig ved at få styr på min søvn. Tænk at sove sammenhængende  6½  til 7 timer næsten hver nat. Det er stort efter 6 år med elendig søvn. Så er det, jeg føler mig taknemmelig og en smule ydmyg over nu at have en viden, der kan gøre så stor en forskel på, hvordan jeg har det.

På Hormonkurens Facebook side er jeg kommet i kontakt med skønne, hjælpsomme kvinder, der gavmildt deler erfaringer og viden, gode opskrifter og uddybende spørgsmål. Kvinder der skriver pyt og op på hesten igen, når du skriver et oplæg om, hvordan fredagens slikskål nærmest sprang ind i din mund, helt af sig selv. Der er forståelse og kærlige råd til udfordringer med  nattesøvn, og “Hvad gør I med resten af familien, spiser de også hormonvenlig mad?”-spørgsmål.

I opskriftskompendiet har jeg især kastet min kærlighed på Carolines opskrifter på tonics og drikke, som bare smager dejligt. Den anti-inflammatoriske drik lavet af bl.a. ingefær, gurkemeje og lakridsrod giver mig solskin når det er mørkt . Kaffen er erstattet med  Maté te som er opkvikkende, dog uden koffeinens skadelige virkninger. Jeg er begyndt at lave kombucha, fremstillet af grøn te, rørsukker og kombuchasvamp. Det er sjovt at lave, smager skønt og erstatter weekendens rødvin. For ikke at tale om trifli  lavet af bær, lagt lagvis i et glas med en lækker kokoscreme, kokoschips og skøn mørk chokolade.

hormonkuren

Men træerne vokser ikke ind i himlen. I sommerferien levede jeg i to uger på bedste feriemaner med utallige cafe latte,  pizza og italiensk is. Og mens det stod på var det forrygende. Men da vi kom hjem, fik jeg det rigtig dårligt. Mine hedeture startede igen, mine led gjorde ondt,  jeg bevægede mig som en meget gammel dame, og mit humør var til den absolut dårlige side. Det tog et par uger for mit nye jeg at vende tilbage. Sikke en lettelse at få det godt igen.

Og ja, jeg spiser stadig en kage fra bageren og drikker en enkelt kop kaffe. Indimellem. Fordi det har jeg valgt. Sådan er det. Besluttede mig tidligt i forløbet for, at jeg ikke vil lade mig begrænse socialt, fordi jeg har valgt at spise lidt anderledes end de fleste i min omgangskreds. Men så er det heller ikke værre. Hvis jeg tager mit eget glutenfrie lækre brød med, er der næsten altid både grønsager og kød og de fleste hjem  er i besiddelse af et tebrev.

Hvordan ser sådan en hormon-venlig dag så ud?

Mine hverdage starter  ved 6-tiden, hvor jeg ligger i sengen og hører Carolines 12 minutters morgenvisualisering. Så lister jeg ud af sengen og indtager badeværelset, hvor jeg tørbørster hele kroppen inden brusebadet som afsluttes med koldt vand. Min morgenrutine fortsætter med et halv liter vand tilsat saften fra ½ citron og ½ tsk. Spirulina pulver. En rigtig heksedrik.  Så laver jeg Mate te der trækker, mens jeg pakker madpakker og gør min chiagrød klar. Jeg er vild med granatæblekerner, cacao nibs, grofthakkede paranødder og mineralmælk  på min chiagrød.  Hvis jeg ikke har lyst til chiagrød, laver jeg noget med æg og en fyldig grøn salat.

morgenmad hormonkuren

Op på cyklen og på arbejde. Undervejs giver jeg den gas hvor det kan lade sig gøre, og når vejret er til det kører jeg  gennem skoven bare fordi det er en smuk tur. I løbet af min arbejdsdag drikker jeg ½ liter vand mere og lakridsrods te når mine kolleger får kaffe. Madpakken er typisk rester fra aftensmad dagen før, måske suppleret med fisk, humus eller marinerede sorte bønner mikset med grønsager.

Når arbejdsdagen har været travl, har jeg brug for at hvile eller meditere, når jeg kommer hjem og derefter er jeg sammen med min familie eller veninder, går en tur i skoven eller sidder og hygger ved min bærbare. Nogle dage forbereder jeg pandekager, brød, laver humus, ordner grønsager til køl, mens radioen kører. Jeg kan godt lide at have lidt god mad klar på køl. Så laver vi aftensmad, spiser og efter maden  pakker jeg resterne i glas. Det er madpakkerne til dagen efter. Hvis vi har spist al maden, må jeg improvisere.

Aftenen går med at læse, skrive blog eller hænge foran TV et par timer. Slukker for alle skærme ca. 21.30. Senest 22.30 går jeg i seng med en god bog, og sover ca. 23.00. Det er lidt for sent efter Carolines anbefalinger, men det virker for mig. Motion og yoga laver jeg om morgenen på mine fridage.

I forbindelse med Hormonkurens test i starten af forløbet, stiftede jeg bekendtskab med begrebet dystymi, som betyder nedtrykthed/forstemthed, der varer mere end 14 dage. I dag kan jeg se, at jeg i flere år har lidt af dystymi. Jeg var nedtrykt i længere perioder, oplevede det bare ikke sådan.

Men i dag hvor det er væk, er det forrygende at mærke, hvor godt jeg har det. Tænk at vågne om morgenen uden galopperende hjerte og med lyst til at springe ud i dagen. Jeg er simpelthen bare mere glad. Sådan allround. Mere robust. Sjovere. Lidt mere fis og ballade.  TAK af hele mit hjerte  til Caroline Fibæk og Hormonkuren for at gøre en så stor forskel  i mit liv.

– Dorthe Knudsen, deltager på hold 1

Dorthe deler ud af sine lækre opskrifter på hendes Facebook-side Sund Sans, som du kan følge her.

hormonkuren

 

 

Næste hold af HormonKuren starter den 11. februar 2016.

 Snup din plads her.

Læs alt om HormonKuren her,

Mød temaet bag

hormonkuren