Du ved sikkert godt, at du ødelægger dine systemers evne til at fungere ideelt, når du stresser. Og at stress i det hele taget har en enormt skadelig effekt på din krop.

De færreste er dog klar over, hvor meget stress faktisk påvirker os. På HormonKuren arbejder vi rigtig meget med at reducere stress for at balancere hormonerne.

Men inden jeg fortæller dig mere om HormonKuren, skal du først vide, hvad der egentlig sker, når du stresser.

Systemer, der påvirkes under stress:

KRONISK STRESS OG DEPRESSION
Langtidsstress får hjernen til at krympe. Stress gennem længere tid øger udskillelsen af essentielle næringsstoffer, som magnesium, zink, tyrosin og b-vitaminer.

KORTISOL OG HYPOADRENI (BINYRETRÆTHED)
HPA-aksen, som er hypothalamus-hypofyse-binyreaksen og dermed den hormonelle kommunikation mellem hjernen og binyrerne, interagerer med mange andre systemer i kroppen, blandt andet produktionen af kønshormoner, thyroidea-hormoner, væksthormoner, blodsukkerregulering (insulinresistens) og immunforsvarets balance mellem Th1 og Th2.

Derfor kan langtidsstress påvirke mange systemer. Men mange af disse systemer påvirker omvendt også HPA-aksen. F.eks. vil en person, som ofte har lavt blodsukker (pga. raffineret kost, chrom mangel eller høje niveauer af stress eller smerte) på et eller andet tidspunkt begynde at påvirke HPA-aksen.

Stressresponsen er kompleks og niveauerne af kortisol, DHEA og katekolaminer varierer afhængigt af perioden, vi udsættes for stress, genetiske faktorer, vores hjernes fortolkning af stress og vores modstandskraft mod stress, hvor kraftigt HPA-aksen påvirkes (det kan måles i en spytprøve ved måling af DHEA og kortisolrytmen gennem dagen), og hvor hurtigt vi nedbryder katekolaminer (kan måles i en urintest eller DNA-test).

Over tid kan langtidsstress føre til hypoadreni (binyretræthed).

DYSFUNKTION I STOFSKIFTET
Langtidsstress påvirker stofskiftet. Mange symptomer på stress, udbrændthed og depression kan stamme fra et dysreguleret stofskifte. Oplever du derfor symptomer efter langtidsstress, kan det være en idé at blive udredt korrekt for lavt stofskifte.

DØGNRYTME, DAGSLYS OG SOL OG SØVN
Under langtidsstress påvirkes søvnmønstret ofte, og man ser ofte en omvendt kortisolrytme (lave niveauer af kortisol om morgenen og højere om aftenen), hvilket forringer udskillelsen af melatonin om aftenen og giver et dårligere søvnmønster.

Dårlig søvn er årsag til forstyrrelser i både hormonsystemet og nervesystemet.
Mere dagslys mindsker risikoen for at udvikle vinterdepression.

KØNSHORMONERNE
Østradiol, testosteron og andre kønshormoner interagerer med neurotransmitterbalancen i hjernen. Særligt ændringer i østradiol-niveauerne kan have betydning for humøret. Det ser ud til, at disse ændringer sker pga. østradiols direkte effekt på receptorer og/eller genekspression (f.eks. ændrede formation af dendritter i hippocampus under forskellige faser af menstruationscyklus) eller via øgede eller sænkede niveauer af katekolaminer pga. øget konkurrence om nedbrydnings-enzymet catechol-O-methyltransferase.

BLODSUKKERET
Kortvarig stress og langvarig stress påvirker blodsukkeret direkte. Relationen mellem blodsukker og humør er veldokumenteret. Er du deprimeret, vil du ofte have signifikant højere niveauer af glukoseniveauer, og målinger af langtidsblodsukker indikerer en tilstand af insulinresistens ved depression.

Nogle studier peger på, at der ved tilstande som depression og Alzheimer’s, er en utilstrækkelig udnyttelse af glukose i visse områder af hjernen, hvilket medfører ændringer i områder af hjernen (f.eks. Det limbiske system).

IMMUNFORSVARET OG INFLAMMATION
Stress påvirker direkte vores immunforsvar. Mange studier forbinder inflammation med depression. Nogle taler ligefrem og ”inflammation” i hjernen, som årsag til depression.

FORDØJELSEN
”Mave-hjernen” er et velkendt fænomen og vores fordøjelse påvirker i langt højere grad hjernen end tidligere antaget. ‘Leaky gut syndrome’ er associeret med dannelsen af neuropeptider, som påvirker hjernen. Dette er særligt vigtigt ved neurologiske lidelser som ADHD, ADD og autisme.

Tarmfloraen påvirker vores hjerne. Samtidig er det i fordøjelsessystemet, at de næringsstoffer, som vores hjerne skal bruge, bliver optaget. Stress kan også påvirke fordøjelsen ved at trigge dysfunktion i tarmslimhinden via effekten på mastceller, gamma-interferon m.m. Der er et tæt samspil mellem det enteriske nervesystem – mavens nervesystem og centralnervesystemet.

DETOX OG BIOTRANSFORMATION
Mange kemikalier, sprøjtemidler og tungmetaller i miljøet påvirker hjernen. Pesticider, kviksølv og toksiner fra svampe er sat i relation til neurologiske lidelser.

MITOKONDRIEL ENERGIPRODUKTION
Neuroner har en høj koncentration af mitokondrier, hvilket øger energiproduktionen, men samtidig risiko for oxidativt stress, især ved mangel af antioxidanter. På den måde skades membranernes lipider lettere, særligt ved lav tilførsel af antioxidanter eller øgede oxidative stress-faktorer.

DERFOR bruger vi så mange effektive og veldokumenterede strategier til at få RO på nervesystemet på HormonKuren.

Er du stresset (og kroppen er ofte stresset lang tid før hjernen egentligt registrerer det), så kan du spise nok så glutenfrit og sukkerfrit – alle biologiske systemer i din krop vil stadig være pressede i bund, og det resulterer i et hav af ubalancer.

HormonKuren er mit 14 ugers online forløb, som lære dig at få dine hormoner i balance gennem kost, træning og hormonyoga, de rette tilskud og ikke mindst stressreduktion.

Skal du også med på næste hold af HormonKuren kan du læse mere og tilmelde dig her.