Opskrift på fyldt juleand med rødkålssalat carolinefibaek.dkCaroline Fibæk

Næsten 70 % af danskerne spiser and juleaften – og det kan sagtens lade sig gøre at tilberede et super sundt, og velsmagende, julemåltid med and.

Skal det være sundt juleaften er det faktisk en god ide at vælge and fremfor f.eks. ribbensteg, som også er en klassiker juleaften. Nu skal du høre hvorfor.

Fedtet fra fjerkræ, som and og kylling, indeholder flere umættede fedtsyrer. Andefedt minder faktisk lidt om olivenolie i fedtsyresammensætning.

Samtidig smelter andefedtet ved lavere temperatur.

Fjerkræfedt har et højere indhold af den essentielle linolsyre, der hører til omega-6-familien, men som gør fjerkræfedt ernæringsmæssigt bedre end mange andre alternativer juleaften.

Faktisk er det meget få, der er klar over at andefedt tilhøre gruppen af sunde fedtstoffer, men nu ved du det! Så nyd en god andesteg til jul – med lækkert tilbehør 😉

…Og så smager and jo bare fantastisk.

Derfor får du her min opskrift på Fyldt Juleand:

Fyldt juleand med rødkålssalat

Til 4 pers.

DU SKAL BRUGE

Anden:

  • Stor, gennemfugtet stegeso
  • 1 klargjort, økologisk and, 2-3 kilo (undgå for fede ænder – de svinder meget ind under tilberedningen)
  • 3 store, skrællede (søde) kartofler, skåret i tern
  • 2 pillede løg, skåret i både
  • 3 laurbærblade
  • 5 nelliker
  • Groft Himalaya salt
  • Peber
  • Vand

Fyld:

  • 1 pose svesker, uden sten
  • 2 små madæbler, skrællede og skåret i tern

 

SÅDAN GØR DU

Fyld anden med æbler og svesker og luk den med kødnåle. Gnid anden med salt og drys med friskkværnet peber.

Vend grøntsagerne med krydderierne, mandlerne og lidt salt og peber. Læg grønsagsblandingen nederst i stegesoen og hæld vand ved til de lige er dækkede og placer anden ovenpå. Læg låg på.

Steg i ovnen ved 250 grader i 1½-2 timer (afhængig af størrelse).

Når man bruger en stegeso er det nærmest umuligt at stege anden tør – den bevarer al saft og smag og bliver så blød at den smelter på tungen!

Har man ingen stegeso kan anden langtidssteges ved 160 grader i 1½-2 timer (alt efter størrelse). Placer anden på en rist over en bradepande med vand. Bag grøntsagerne separat.

NB! Husk at pille laurbærbladene op inden servering.

Server med raw rødkålssalat, julekål, kartofler og waldorf salat som en fantastisk julemiddag. Slut af med ris á la mande.

Rigtig glædelige jul!

Comments

comments

Tagged with:  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.