Traditionel gløgg er nu meget lækkert, men jeg synes du skal prøve denne alternative opskrift i stedet!
Havtorn Gløgg – hvad siger du så?
Med kapsler af kardemomme, kanelstænger og stjerneanis. Lækre og fyldt med julestemning. Så smukke, at de næsten burde hænge på juletræet.
DU SKAL BRUGE
- 1/2 liter æblejuice
- 3 dl havtornssaft (købes i helsekostbutikker)
- 1 tsk hakket ingefær
- 4 kanelstænger
- 1 tsk rosa peberkorn
- 3 kapsler kardemomme
- 2 stjerneanis
SÅDAN GØR DU
Lad æblejuice simre i en tykbundet gryde med ingefær, kanelstænger, rosa peberkorn,
kardemommekapsler og stjerneanis i ca 10 min.
Lad drikken køle lidt af og tilsæt havtornssaft lige inden servering.
Smag evt til med ekstra honning.