Du fornemmer det nok ud fra overskriften…

 

Jeg er bare helt vild med hvidløg!

 

Specielt i vintermånederne!

 

 

 

Så mange er igen og igen underdrejet, i denne del af året, pga. forkølelse, halsbetændelse og influenza mm.
Vores immunforsvar er ekstra meget på arbejde.
For mit eget vedkomne – som mor til 3 børn i hver deres aldersgruppe – så bliver mit immunforsvar også udsat for lidt af hvert, og det er vigtigt for mig at støtte og hjælpe min krop mest muligt.

 

 

 

Og dérfor elsker jeg hvidløg!

 

 

 

Hvidløg (alium sativum) er nemlig et naturligt antibiotikum.

 

 

 

Som også fremmer kroppens ”natural killer cells” og dermed øger immunforsvaret.

 

 

 

Hvidløg er en af mine favoriturter og jeg spiser hvidløg hver dag i vinterhalvåret.
Om lidt får du opskriften på en hvidløgscocktail – som ikke er for de sarte – men som virkelig sparker r*v.
Men først vil jeg lige fortælle dig, hvad hvidløg siges at være godt for – og hvorfor det virker.

 

 

 

”Wonder drug”-hvidløg:
Hvidløgs sundhedsmæssige fordele og helbredende egenskaber har længe været kendt.
Hvidløg har længe været betragtet som et naturlægemidlernes “wonder drug”, med et ry i
folkemedicin for at forhindre alt fra almindelig forkølelse og influenza til pest! 
Det har været brugt i udstrakt grad i urtemedicin (phytoterapi). 
Rå hvidløg bruges af nogle til at behandle symptomerne på akne, og der er tegn på, at hvidløget kan hjælpe med at forvalte et højt kolesterolniveau. 

 

 

 

Det kan endda være effektivt som en naturlig myggebalsam.
Moderne videnskab har vist, at hvidløg er et stærkt naturligt antibiotikum og kroppen synes ikke at opbygge resistens mod hvidløg.

 

 

 

Nu skal du bare høre, hvordan det virker:

 

 

 

Undersøgelser har vist, at hvidløg – især lagret hvidløg – kan have en kraftig antioxidant virkning. 
Antioxidanter kan hjælpe med at beskytte kroppen mod skadelige “frie radikaler”.

 

 

 

Det er to vigtige medicinske ingredienser, der giver hvidløget dets sundhedsmæssige

 

fordele:

 

1) allicin og

 

2) diallyl sulfider.

 

 

 

Det virksomme stof hedder alliin, en aminosyre, der under tyggeprocessen bliver blandet med alliinase. Dermed opstår allicin, der udskilles gennem hud og lunger, og det er det som skaber den specielle hvidløgslugt.
Det kan i en fortynding på 1:125 000 hæmme vækst af bakterier og svampe.
I organismen omdannes allicin til andre aktive stoffer fx. ajoen.
Kinesisk hvidløg indeholder op til fire gange så meget alliin som europæisk hvidløg.

 

 

 

Hvidløg har vist sig at have en gavnlig effekt på:

 

 

 

  • Astma
  • Bihulebetændelse
  • Bronkitis
  • Forkølelse og influenza
  • Høfeber
  • Mellemørebetændelse
  • Candida albicans
  • Diarré
  • Rejsemave
  • Blister og tandkødsbetændelse
  • Tandpine
  • Akne
  • Bylder
  • Børnesår
  • Eksem
  • Helvedesild
  • Herpes
  • Lus
  • Neglesvamp
  • Ringorm
  • Skæl
  • Vandvorter og vorter
  • Blærebetændelse
  • Forhøjet kolesterol
  • Øjenbetændelse (hvidløget indtages oralt – dryp aldrig hvidløg i øjet!)

 

 

 

Du kan også købe hvidløg i tabletform (lugtfri). Hvidløg kan selvfølgeligt også bruges i maden. Men varm ikke hvidløget, da de gavnlige stoffer i hvidløg ødelægges af varme. Her får du en opskrift, som jeg selv bruger igen og igen.
Den er krads!
Og kan altså godt trække lidt tårer når du drikker den.

 

 

 

Men hold nu op…

 

 

 

Jeg elsker den, når jeg mærker forkølelser eller ondt i halsen melde sig.

 

 

 

HVIDLØGSCOCKTAIL
En stærk cocktail, som river og renser kroppen.

 

 

 

DET SKAL DU BRUGE:

 

 

 

  • 7 fed hvidløg
  • 3 spsk. rå honning eller manuka honning
  • 1 dl vand

 

 

 

SÅDAN GØR DU:

 

 

 

  1. Pres hvidløgsfeddene i en hvidløgspresser og bland med rå honning og vand.
  2. Lad trække 12 timer og drik i mindre slurke fordelt over hele dagen.

 

 

 

Denne drik er guld værd så snart du mærker det mindste optræk til snue, ondt i halsen, forkølelse, influenza og lignende. Den kradser virkeligt i halsen!!

 

 

 

Drik i små slurke, hvis du har tendens til sart mave.

 

 

 

Psssst: Spiser du persille bagefter, fjerner du noget af lugten;)  

 

 

 

PS: hvidløg har en naturligt blodfortyndende effekt. Tager du blodfortyndende medicin, skal du være opmærksom på, at effekten øges ved samtidig brug af hvidløg.

 

Skriv endeligt dine kommentarer eller spørgsmål herunder.
Jeg elsker at høre fra dig!

 

 

 

Kærligst
Caroline