Konkurrence: til alle gravide og småbørnsmødre - Caroline FibækCaroline Fibæk
Uden slynger havde jeg været helt på r*ven! Det er sin sag både at have baby og business! Men det kan virkeligt være indviklet at gå rundt med sin baby i et stykke tørklæde – specielt, hvis man vil bære sin guldklump på ryggen (hvilket jeg gør når jeg er i køkkenet). Derfor hyrede jeg Nadia fra Slyngeskolen og det har simpelthen revolutioneret min hverdag. Det er årsagen til at jeg både kan arbejde, lave mad og kreere opskrifter og give nærvær til min baby samtidig. Du kan læse min egen historie om, hvorfor jeg er så vild med baby-bæring her
Jeg vil gerne give andre damer den mulighed at få fat i Nadias fantastiske viden  – og derfor har jeg fået lov til at give et helt års medlemsskab til Slyngeskolen Online til en meget heldig mor!
Vinderen får et 1 års adgang til Slyngeskolen Online, der består af et slynge-kursus i tre moduler, et forum og en brevkasse, hvor de har ubegrænset adgang til Nadias rådgivning. Derudover vil der hvert år være et live arrangement. På kurset lærer du hvilke slynger, der er bedst til dit behov (og hvorfor), hvilken bærestilling der altid er optimal uanset alder – og hvad forskningen egentlig siger om babybæring. Derudover får du adgang til Nadias trin for trin-videoer til strækvikle, ringslynge, kort og lang fastvikle og mei tai. Basalt set får du adgang til al den viden og de teknikker, Nadia har undervist i det sidste år og som har gjort hverdagen nemmere for rigtig mange mødre (og fædre). Se flere detaljer om præmien her
For at vinde et helt år i Nadias slynge-univers og drage nytte af al hendes ekspertise, skal du bare skrive i kommentarfeltet nedenunder, hvorfor du bør vinde. Så trækker jeg en heldig vinder på lørdag d. 27.10.2012

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.