Mit perfekte uperfekte liv! - Caroline FibækCaroline Fibæk

De sidste par dage har jeg fået flere kommentarer om at jeg ser så perfekt og sund ud. Der var endda en dame, der skrev til mig at jeg er et model-forbillede for det sunde liv.

Så her må jeg lige bremse op!

Inden du får den forestilling at jeg har et retoucheret, lækkert liv, som konstant hæver barren for andre kvinder og giver dårlig samvittighed over mit aldeles fantastiske liv – så synes jeg lige, der er nogle sandheder du skal vide om mit perfekte uperfekte liv.

(Indretningsarkitekter, Feng Shui eksperter, livsstilredaktører o.l. læser videre på eget ansvar!)

  • Min vasketøjskurv er kronisk overfyldt. (Til Mr Man er ved at blive tosset og vasker ALT på én gang)
  • Lige nu har jeg 67 (eftersigende) vigtige og ubesvarede emails. Faktisk har jeg nærmest konstant mellem 50-100 mails, som venter på svar fra mig. (Til trods for at jeg har en assistent, som klarer de ALLERvigtigste henvendelser)
  • Jeg “glemmer” at afstemme mine konti. Også den til moms.
  • Mit skrivebord er et Feng Shui mareridt. Men det jeg laver her bliver alligevel rimeligt godt, når jeg selv skal sige det. 
  • “Hvis det er solskinsvejr skal man vente med at rydde op” er min filosofi. Det kan vi ordne når det regner.
  • Jeg har tit et hul i min sok. Også idag.
  • Mine øjenvipper er hvide, hvis ikke jeg har mascara på.
  • Det sker (som idag) at jeg ikke når at vaske hår når jeg – efter at have lavet morgenmad til familien – simpelthen ikke har tid, fordi jeg bliver ramt af inspiration og må igang med at skrive. Så binder jeg et tørklæde om mit hår istedet.
  • Min far var kvartalsdranker. Han døde da jeg var 24. Jeg savner ham stadig.
  • Min mor blev dræbt i en bilulykke da jeg var 18. Nogle gange savner jeg hende så meget at jeg kan græde en hel aften. Vi ligner forresten hinanden så meget at man skulle tro vi var søstre. Det tog mig næste 10 års intenst arbejde med mig selv at lærer at rumme den sorg.
  • Jeg fik mit første barn da jeg lige var blevet 23. Han var fuldstændigt planlagt fordi jeg inderligt ønskede mig en familie.
  • Jeg har børn med 2 forskellige mænd. (Jeg er dog ikke sammen med den første mand længere, forstås;)
  • Der er stadig bukser jeg ikke kan passe efter min graviditet for et år siden. Min lår er også stadig mere slaskede end før jeg producerede et barn i min krop. Jeg har sluttet fred med det, fordi det er vigtigere for mig at jeg spiser masser og har lidt depot så jeg kan amme min baby.(Ja, jeg ammer stadig mit barn, som er 1 år og 17 dage)
  • Jeg ved ikke hvad jeg vejer, for min badevægt virker ikke. Og jeg er komplet ligeglad.
  • Jeg træner udelukkende når jeg har lyst. Og maksimalt 20 min. intensivt af gangen. Som regel spurter jeg så hurtigt jeg kan gennem parken. Det ser dumt ud – men det føles godt. Jeg kommer aldrig til at løbe lange distancer (over 3 km.) Det sker et par gange om ugen.
  • Jeg kan ikke køre bil.
  • Jeg spiser chokolade hver dag (men det er vist ikke en hemmelighed)
  • Jeg ved ikke hvad “burpees” er – eller nogen som helst andre af de udtryk, som alle mine sundhedskollegaer kaster om sig i flæng. Min 8-årige nabo lærte mig den anden dag, hvad “planken” er. Jeg elsker dog at bevæge mig og udfordre min krop og gøre den stærk.
  • Jeg vil hellere lave havearbejde, plante træer og beskærer buske end jeg vil sætte mine ben i et træningscenter.
  • Jeg har købt min sofa brugt. Den er fesen-beige og umoderne. Men jeg gider ikke rende rundt og være nervøs for at et eller andet barn sætter sit aftryk i en dyr desginer sofa. Desuden spilder jeg ofte chokoladedessert når jeg ligger og læser (så nu ved jeg at den næste sofa skal være mørk i stedet)
  • Jeg ELSKER at sove – gerne længe. Også middagslur. Min krop skal være veludhvilet – ellers fungerer jeg ikke.

 

 

 

 

 

 

Min mor og far

Min mor og far

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg elsker stadig boligmagasiner og reportager om andres hjem. Men jeg ved også at andres hjem og liv til tider (måske endda ofte) er lige så kaotiske som mit eget. 

Til gengæld kysser, griner og græder jeg meget. Jeg føler mig lykkelig mindst én gang hver dag. Sådan “hverdags-lykkelig” helt ind i knoglerne. Nogle gange kan jeg føle mig lykkelig, selvom jeg er ked af det. Jeg tror det er fordi jeg føler mig “til stede” i mit liv.

Jeg dyrker yoga og elsker at holde mit krop stærk og mit sind i balance. Jeg ELSKER sund mad – det er lige så vigtigt for mig som at grine, græde, kysse og elske. Så det gør jeg. Meget.

I det hele taget elsker jeg bare at leve. Lige meget, hvordan det ser ud imens.

 

Så bare fordi jeg laver sund mad og prioriterer at holde min krop i balance, nærvær med familie og venner – så betyder det altså LANGT fra at jeg lever det perfekte liv. Men for mig er det helt perfekt.

 

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.