NydelsesKurens 10 Bud #5

Nu er vi kommet til den 5. dag på mini NydelsesKuren. I dag handler det om selvomsorg og selvforkælelse – og hvorfor det er så vigtigt, at drage omsorg for dig selv, hvis du vil have en krop i balance.
omsorg og selvforkælelse

5. Omsorg og Selvforkælelse
Drag omsorg for dig selv, som var du din egen mor. Snak til dig selv, som en omsorgsfuld mor taler til sit barn. I stedet for at pace dig selv frem og yde alt hvad du har for at opfylde andres behov, så lyt til dine egne behov. Sig f.eks. til dig selv, hvis du er træt: ”Du ser træt ud min skat. Læg dig lidt på sofaen med tæppe på og snup en lur. Når du er frisk tager vi en kop te”
Det er utroligt, hvor hurtigt vi glemmer, hvad vi virkelig nyder her i livet. Husk at forkæle dig selv. F.eks.: Gå tidligt i seng med en god bog, lyt til lækker musik, dans, tag en yogatime, få en omgang massage eller lav absolut ingenting og bare vær i nuet.

Nu er der dømt massiv selvomsorg, forkælelse og nydelse. Når du nyder producerer du nemlig hormoner, som effektivt hæmmer den stress, som skaber hormonelt kaos i din krop og gør dig tyk. Og når du nærer dig selv og nyder, får du tanket dig selv op og har lettere ved at udvise overskud for andre.

Nydelse og glæde afbalancerer hormonelt kaos i din krop og fjerner stress. Din krop føler sig sikker og tryg når du nyder. Ganske simpelt, fordi du udskiller specielle helende, opbyggende og slankende hormoner når du nyder!

Et af de helt essentielle hormoner for nydelse og glæde er hormonet oxytocin – også kaldet kærligheds-hormonet.
Oxytocin er et hormon, der hjælper med at reducere blodtryk og cortisol niveauer. Det hæver din smertetærskel, dæmper angst og uro, og stimulerer forskellige typer af positiv social interaktion. Og så fremmer oxytocin kroppens vækst og heling. Udsættes vi ofte for oxytocin skabes der en langtidseffekt,  fordi det vil have indflydelse på andre transmitter-systemer I kroppen. Kroppen frigør oxytocin bl.a. ved varme og berøring, når vi spiser og højst sandsynligt også ved bestemte dufte, lyde og lys. Positiv interaktion med andre mennesker har samme effekt, at være i et positivt miljø, at mærke empati fra andre øger også produktionen af oxytocin.

Oxytocin er et meget brugt neurohormon – det har effekt på mange områder i kroppen og hjernen. Det produceres, som mange andre hormoner og signalstoffer, i hypothalamus og centralnervesystemet. (Oxytocin produceres også i livmoderen, moderkagen og andre dele af underlivet, samt testiklerne og hjertet. Oxytocin er nemlig utroligt vigtigt for at vi kan blive seksuelt opstemte, for fødslens forløb og ammeperioden.)

Oxitocin virker ved at undertrykke aktiviteten i en del af hjernen, kaldet amygdala. I amygdala bearbejdes frygt og sender disse frygt-signaler videre til resten af hjernen.Oxytocin reducerer frygt og angst. En del af amygdalas funktion er at opdage farer og få os til at reagerer defensivt.
I vores moderne verden er der desværre meget, som hjernen (eller amygdala) tolker som farer og får resten af hjernen og kroppen til at reagerer på. Børn, som ikke har fået nok omsorg eller har fået opfyldt deres umiddelbare behov (ved fx at ligge og græde i barnevognen gentagne gange eller fået lov til at græde sig selv i søvn)  – de danner en overaktivitet i amygdala. Dvs. at de tolker mange flere sanseindtryk, som farer og derfor vil have større sandsynlighed for at opleve mere angst og frygt som voksne.

Men du kan vende denne proces ved at øge dine oxytocin niveuer.
Niveuaet af det helende kærlighedshormon, oxytocin, stiger bl.a. ved:
sex med en du elsker
orgasme,
intimitet med et andet menneske,
nærhed,
varme,
massage,
mad,
positive omgivelser og et empatisk miljø/omgangskreds,
rolige lyde.

Så vi kan vist roligt konkludere at nydelse effektivt øger udskillelsen af oxytocin og på den måde hæmmer den kroniske stress, som får os til at crave usund mad og gør os tykke.
Der skal altså NYDELSE og POSITIVE følelser på din dagsorden nu. Hårdt arbejde, hva?! 😉
Bliv sund, slank og stærk. Spis dessert hver dag!
Se mere her

nydelseskuren
Kærlig hilsen

Caroline