Det er stadig sommer!
Så her får du en isopskrift fra min og Carolina Cias bog NICECREAM – super saftige is.
STRAWBERRY CHEESECAKE NICECREAM POPS
-Is og kage i én!
En perfekt blanding af kage og is til de dage, hvor du ikke kan bestemme dig for, hvad du har mest lyst til.
UDSTYR: Evt. blender, ispindeform og ispinde
JORDBÆRCREME
5 dl jordbær (frosne eller friske)
2 bananer
evt. 2 tsk rødbedepulver
Evt. 1 spsk birkesød, honning eller kokossukker
CHEESECAKE-LAG
1 dåse kokosmælk
2 spsk honning
Vaniljekorn fra en halv stang vanilje
2 tsk citronsaft
1 knsp god salt
KIKSE-BUND
5 valgfrie kiks
1 spsk smør eller kokosolie
1 god isform
Sådan gør du:
Blend jordbær, bananer, rødbedekrystaller og evt. honning eller lignende. Eller mos dem godt sammen med en gaffel.
Fordel jordbærmassen i isformene.
Rør kokosmælk, vanilje, citronsaft og salt godt sammen. Fordel ’cheese-cremen’ i isformene ovenpå laget af jordbær.
Knus kiksene og smelt smørret (eller kokosolien). Fordel ’crumble-bunden’ øverst i isformene og stik ispindene i.
Frys i minimum 5 timer.
Opskriften er fra vores bog NICE CREAM som kan købes hos boghandlere og på vores egen webshop på www.GreenGoddess.dk
Hvem vil du dele denne her opskrift med?