Winnies vej til et bedre stofskifte - Caroline FibækCaroline Fibæk

Jeg har fået lov til at dele denne skønne mail fra Winnie om, hvordan hun har spist sig til et bedre stofskifte:

Jeg kom til konsultation hos dig først og fremmest pga. mit stofskifte, der var for lavt. Jeg havde det dårligt med at den medicin jeg tog, Eltroxin, bare blev til større doser efterhånden.

Desuden havde jeg fået lidt træg mave på grund af medicinen, trods det at jeg drak 1½ liter vand om dagen og spiste en del frugt og grønt.

Min mave blev i orden bare 1 uge efter min første behandling. Jeg har det rigtig godt med, at jeg har fået mulighed for selv at være med til at gøre noget for mit helbred i samarbejde med dig Caroline. Det er den bedste beslutning jeg har taget.

Behandlingen har den indvirkning, at mit stofskifte foreløbig er blevet bedre, trods det at jeg på nuværende tidspunkt kun har været i behandling 3 mdr. Det ligger nu inden for det normale, om end i den lave ende af det normale. Jeg arbejder stadig på at få mit stofskifte endnu bedre og jeg er overbevist om, at det vil lykkes. Samtidig er jeg ved at trappe medicinen ned stille og roligt i takt med, at mit stofskifte bliver bedre.

Jeg er også meget opmærksom på, hvad jeg spiser og drikker, bla. for at få de vitaminer og mineraler jeg skal have. Der har jeg fået god hjælp af Caroline.

Jeg er ikke Rawfood Veganer, men prøver at undgå så mange tilsætningsstoffer, mælk og sukker som muligt. Jeg prøver mig frem med Rawfood og efterhånden er der flere ting, jeg er glad for og har det godt med.

Behandlingen betyder for mig, at jeg selv gør noget aktivt for at få det bedre. Mit liv har taget en positiv vending, jeg “bobler” af glæde og ser tilværelsen og dens muligheder på en ny måde. Jeg har også overskud til at hjælpe andre i en vanskelig situation.

Desuden har jeg lært min krop bedre at kende, signalerne på at der er et eller andet der skal ændres. Kosten, motion, eller at sige fra, så jeg ikke bliver for stresset, f.eks.

Jeg vil anbefale en konsultation til alle, der har en ubalance i kroppen, det være sig sygdom eller af anden art. En Naturopatisk behandling er en rigtig god måde at starte med at få sin ubalance i orden. Behandlingen kan evt. kombineres med lægelig behandling/medicin, hvis det er nødvendigt. Det er altid bedre selv at være aktivt med til sin helbredelse end bare at se passivt til.

Kærlig hilsen Winnie.

 

Du kan læse flere inspirerende klientberetninger her

Du kan læse mere om konsultationer og forløb her

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.