Har du høje kortisolniveauer?
Stress kan både være godt og dårligt
Nogle mennesker trives bedst med en smule konstant stress i deres liv, mens andre bukker helt under.
Det er nemlig meget forskelligt, hvordan vi reagerer på stress - og det er måden, din krop og dit sind tolker stress på, som afgør, om du kan klare presset.
Din stressrespons styres primært af en hormongruppe, som kaldes glukokortikoider (blandt andre kortisol), kombineret med dine gener, dine æggestokke og din skjoldbruskkirtel - og sammenholdt med, hvordan du håndterer stress følelsesmæssigt.
Stresshormonet kortisol er et af de mest komplekse og mest misforståede hormoner.
Når du bliver stresset, stiger dit kortisolniveau. Men har du i lang tid været stresset, kan dine binyrer (som producerer de primære stresshormoner) ikke længere følge med.
Det giver svingende niveauer i kortisolproduktionen, indtil dine kirtler er så trætte, at der simpelthen ikke kan produceres nok kortisol.
Det kaldes hypoadreni – eller omtales som "binyretræthed".
Størstedelen af de kvinder, jeg møder, ved faktisk ikke, at de er stressede.
Det er netop en af farerne ved forhøjet kortisolproduktion. Man mærker det først bagefter – når kroppen kollapser. Når man er udbrændt.
Men det ville jo være fantastisk at finde ud af inden, ikke?
Kortisol styrer dine cravings, din fordøjelse, dit blodtryk, din døgnrytme og fysiske aktivitet og din kapacitet til at håndtere stress.
Kortisols fornemmeste opgave er at øge dit blodsukkerniveau og lagre overskydende glukose i din lever som glykogen (en slags stivelse, der frigives, når blodsukkeret igen falder).
Det betyder, at vi får energi fra kortisol.
Kortisol har tre hovedopgaver, som er helt vitale for os:
- At øge blodsukkerniveauet
- At øge blodtrykket
- At modulere inflammation
Stress er en uundgåelig del af livet i dag
Og det er som nævnt ikke nødvendigvis en dårlig ting.
Under normale omstændigheder producerer din krop et kort splash af kortisol, når du føler dig stresset.
Stress er jo egentligt et urinstinkt, som har til formål at få dig til at mobilisere for at være kortvarigt stressede for herefter at slappe af, påvirkes mange af et jævnt stress hele dagen igennem.
Vi kræver af vores binyrer, at de producerer store mængder kortisol – hele tiden.
Og det er ofte starten på et sandt hormonhelvede, fordi kortisol stjæler pregnenolon-beholdningen (altså dine kønshormoners ”madpakke”), så du får mindre materiale til at danne progesteron, DHEA og østrogen.
Kortisol er et af de eneste hormoner, hvis niveau stiger med alderen
Med alderen danner vi færre af de hormoner, som giver os saft, kraft, energi og virilitet. Men kortisolet stiger.
Man mener også, at det forhøjede kortisolniveau fører til dårligere søvnkvalitet, som ofte forværres med alderen.
Samtidig bliver cellerne mere resistente over for stresshormoner med alderen.
Høje kortisolniveauer er forbundet med mange sygdomme og symptomer, og som vi ældes, får kortisol sværere ved at trænge ind i cellerne. Det betyder efterhånden, at vi får mere frit kortisol i blodet og mindre, som kobles til cellerne, hvor det skal bruges.
Den naturlige vej til antistress og kortisolbalance
- DYBE VEJRTRÆKNINGER gennem næsen. Når vi trækker vejret langsomt, fylder vi de nederste dele af lungerne - og det registreres af censorer, som fortæller din krop at den skal slappe af. Vejrtrækning gennem næsen, langsomt og dybt, udløser derfor afslapningsresponsen i kroppen.
- YOGA løsner op for spændinger og smerte, og får dig til at slappe af. Samtidig trigger yoga afslapningsresponsen og frigørelsen af hormoner, som oxytocin, der effektivt normaliserer kortisolniveauerne.
- MINDFULNESS er et effektivt og nemt redskab til at sænke stress. Øv dig i at være til stede, lige nu. At være tilstede i nuet, er nøglen til at normalisere kortisolniveauet. Lyt fx. til guidede visualiseringer eller rolig musik i din hverdag. Og øv dig i, at stoppe op en gang i mellem for at registrere dine omgivelser, roligt og med nydelse. Det kan fx. være på en cykeltur - eller mens du spiser.
- MASSAGE, NUS, NÆRVÆR, BLØDE TÆPPER, VARME, STEARINLYS & BLØDT TØJ. Disse ting er virkelig gode - for mange ting! De stimulerer alle dannelsen af nydelseshormonet oxytocin, som normaliserer stressniveauerne.
- MØRK CHOKOLADE & KAKAO har i nogle studier vist sig, at kunne normalisere forhøjede kortisolniveauer. (Jeg er fan af studier, som viser, at vi skal spise mere chokolade...) 40 g mørk chokolade om dagen bør dog gøre tricket.
- SOV så meget, som du har brug for. Gå i seng senest kl. 22, og sov i et mørkt og stille rum. Din krop er faktisk på arbejde mens du sover - og din søvn er derfor umådelig vigtig. Når du sover, regenererer nemlig både hormonsystem, immunforsvar & nervesystemet, og hjernen bearbejder dagens indtryk.
- FORETAG DIG INTET. Læg dig på din seng og kig op i loftet. Lav absolut ingenting i 15 minutter. Det lyder måske skørt - og meget simpelt. Men for de fleste kvinder er det faktisk enormt udfordrende, sådan at "spilde tiden", uden noget egentligt formål. Men tro mig - du er dét værd. Og med tiden bliver det lettere. Når du ligger på din ryg med lukkede øjne og trækker vejret dybt, normaliseres kortisoldannelsen - så meget er sikkert.
- UNDGÅ KAFFE. Koffein stimulerer binyrerne på samme måde som stress gør, og får dit blodsukker til at stige hurtigt, for dernæst at falde lige så hurtigt. På den måde bringes din krop i ubalance.
- OVERVEJ OM TERAPI VIL HJÆLPE DIG. Hvorfor er du kommet dertil, at du presser dig selv så hårdt, at du overhører (og overdøver) kroppens signaler? Dette spørgsmål har du måske brug for at undersøge igennem terapi. Hvis du ikke føler dig helt klar til terapi, så kan du blive klogere på, hvordan man kan arbejde med sit eget selvværd fx ved at læse bogen ”Stressfri på tolv uger eller mer’”.
- FÅ AFLØB FOR DINE FØLELSER. Gråd er en naturlig forløsning efter en stressende eller emotionel situation. Men alt for mange forbinder gråd med svaghed - og finder det ydmygende at græde. Forskere har faktisk opdaget, at der findes flere typer tårevæske. De tårer, som udskilles når du fx. skræller løg (og ikke er følelsesmæssigt påvirket), består primært af vand. Men de tårer, du udskiller når du er trist, vred eller ked af det, indeholder store mængder af stresshormoner. Og det giver jo virkelig god mening, at tårer har den fysiologiske funktion, at de “afgifter” kroppen for stresshormoner. Tænk bare på den lettelse, der indfinder sig efter en god grædetur.
Find støtte og inspiration til at balancere dine hormoner her:
Online KvindeCirkel
Vil du have en all-round løsning, som både rummer din lyst til at lære mere om hormoner og hormonvenlig livsstil - og mange andre sider, af dig som kvinde?
Så er min Online KvindeCirkel det perfekte sted for dig. Her er informationen jordnær - men grundig.
HormonKuren & andre onlineforløb
Er du klar til at arbejde med din hormonelle balance?
Så er et af mine onlineforløb og -kurser, der guider dig gennem overskuelige og nydelsesfulde tiltag, der understøtter din hormonbalance og skaber øget velvære, noget for dig.
Find en Komplementær Hormonterapeut™️
Ønsker du en 1:1 behandling?
På Institut for Komplementær Hormonterapi har jeg gennem en række år uddannet dygtige behandlere - og flere har i dag egen klinik, hvor de arbejder med principperne fra den komplementære hormonterapi.
Hormonel Harmoni (bog)
Vil du gerne læse mere om balancering af hormonerne? Og have en konkret og kort forklaring af "næste skridt"?
Så er min bog Hormonel Harmoni, som jeg har skrevet sammen med gynækolog Stine Fürst, et rigtig godt sted at starte. Bogen findes som bog, e-bog og på biblioteket.
FÅ SMÅ VIDENS-VITAMINER SENDT TIL DIN INDBAKKE:
Lad mig forkæle din hjerne med små (ja.. og nogle gange lange, men SPÆNDENDE) nyhedsbreve, fyldt med viden om:
- Hormoner og hormonbalancerende livsstil
- Symptomer - som du måske slet ikke vidste var symptomer eller, at man faktisk kan gøre noget ved...
- Opskrifter på alt fra Balms, Moon Milks, NiceCreams - og dagens velsmagende måltider. (Som er nemme at lave!)
- Og mine tanker om stort og småt inden for sundhed og komplementær hormonterapi
Nyhedsbrevene kommer ca. 1 gang om uge. Men nogle gange giver jeg den gas og sender flere - eller holder en lille pause, for at indsamle ny viden til dig.
Skal vi ses i din indbakke?
Skriv dig op herunder, med din bedste e-mailadresse: