Har du insulin ubalancer?
Insulin er et peptidhormon, som regulerer kulhydraters metabolisme.
Navnet insulin kommer af det latinske ord insula, der betyder ø, og hormonet hedder sådan, fordi det syntetiseres i de såkaldte beta-celler i bugspytkirtlens langerhanske celleøer.
Insulin virker ved at binde sig til molekyler på celleoverflader, de såkaldte insulinreceptorer.
Når insulin bindes til receptorerne, øges blandt andet transporten af glukose ind i cellen. Glukosetransporten ledsages af kalium-transport, også ind i cellen.
Mennesker, der har type 1 diabetes, danner ikke selv insulin, og det er essentielt at få tilført insulin udefra.
Fysiologisk set er insulin menneskets vigtigste opbyggende (anabole) hormon.
Hvad sker der med insulinniveauet, når du spiser?
Langt de fleste mennesker ved godt, at for meget sukker for ofte, ikke er godt for kroppen fordi sukker tilfører hurtig energi til kroppen og megen lidt mæthedsværdien. Derfor er det lettere at spise for mange "tomme" kalorier - og vi skal forbrænde tilsvarende energi ved motion.
Kan vi ikke følge med til at forbrænde den energi vi indtager, så lagres den ekstra energi istedet i vores fedtceller - vi tager på i vægt.
Og fedtvæv - særligt det viscerale fedt (det som sidder i bughulen om og i organerne) - det er faktisk også et endokrint væv, som udskiller en række hormoner, og hormonlignende stoffer.
Blandt andet inflammatoriske cytokiner. Og disse inflammatoriske cytokiner kan påvirke vores hormonreceptorer - blandt andet insulinreceptoren.
Og så kan vi blive resistente overfor insulin, som ellers er det hormon, der skulle åbne op for vores celler, så blodsukkeret kan komme ind og blive forbrændt. Insulinhormonet bliver altså dårligere og dårligere til at sænke blodsukkeret.
Insulinresistens skaber flere seriøse problemer i kroppen:
- (Mere) overvægt/
- Prædiabetes
- Diabetes
- Forhøjet blodtryk og hjerteanfald
- Demens
- Alzheimers
Insulinresistens ælder desuden kroppens celler hurtigere og gør dig mere modtagelig over for inflammation, blodpropper, vægtøgning og ubalancer i andre hormonsystemer.
Både blodsukker og insulin kan måles i en fastende blodprøve, som du kan få taget hos din læge.
Insulinresistens påvirker rigtig mange andre hormoner, fordi hele det delikate system påvirkes.
Insulinresistens påvirker nemlig mange af de enzymer, som hæmmer eller accelererer omdannelsen af forskellige steroide hormoner:
Insulinresistens øger omdannelsen af testosteron til østrogen i fedtvævet, hvilket skaber grobund for østrogendominans og manglende ægløsning. Insulinresistens øger nemlig aktiviteten i aromatase-enzymet. Insulinresistens øger aktiviteten i 5-alfareduktase-enzymet, som øger androgenniveauet.
Det vil sige, at omdannelsen af testosteron til det 3-50 gange så potente dihydrotestosteron øges, og det kan medføre de typiske gener ved forhøjede androgene niveauer.
Ved insulinresistens sænkes niveauet af SHBG, som skal binde testosteron, hvilket øger niveauet af frit testosteron i blodet. Det kan forårsage kraftigere hårvækst og akne.
Den naturlige vej til stabile insulinniveauer
- OVERVÆGT. Er du overvægtig bør du fokusere på sundt vægttab.
- MOTION & HVERDAGSBEVÆGELSE. Interleukin-6 frigives når du bevæger dig, og dette stof øger din insulinfølsomhed.
- KROM, i form af krompicolinat, modvirker insulinresistens. Ved ustabilt blodsukker ses ofte mangel på krom. Tilskuddet kan købes i helsekostbutikker.
- HUSK AT FÅ NOK PROTEIN til alle måltider.
- KANEL gør cellerne mere følsomme overfor insulin, hvilket gør det lettere at stabilisere blodsukkeret (og forbrænde fedt). Du behøver bare ½ tsk. dagligt. Kanel har nemlig en gavnlig effekt på blodsukkerbalancen og type 2-diabetes (ikke-insulinkrævende), fordi kanels indhold af methyl-hydroxy-chalcon-polymer øger fedtcellernes insulinfølsomhed. Faktisk så meget, at glukoseomsætningen kan øges med en faktor 20. Kanel har desuden en mild blodfortyndende effekt, og kan sænke blodets indhold af triglycerider, LDL- og totalkolesterol.
Men brug kun cinnamomum verum/zeylanicum - og IKKE den "uægte" cassia-kanel, da cassia-kanelen indeholder kumarin, der kan skade leveren hos særligt følsomme.
Find støtte og inspiration til at balancere dine hormoner her:
Online KvindeCirkel
Vil du have en all-round løsning, som både rummer din lyst til at lære mere om hormoner og hormonvenlig livsstil - og mange andre sider, af dig som kvinde?
Så er min Online KvindeCirkel det perfekte sted for dig. Her er informationen jordnær - men grundig.
HormonKuren & andre onlineforløb
Er du klar til at arbejde med din hormonelle balance?
Så er et af mine onlineforløb og -kurser, der guider dig gennem overskuelige og nydelsesfulde tiltag, der understøtter din hormonbalance og skaber øget velvære, noget for dig.
Find en Komplementær Hormonterapeut™️
Ønsker du en 1:1 behandling?
På Institut for Komplementær Hormonterapi har jeg gennem en række år uddannet dygtige behandlere - og flere har i dag egen klinik, hvor de arbejder med principperne fra den komplementære hormonterapi.
Hormonel Harmoni (bog)
Vil du gerne læse mere om balancering af hormonerne? Og have en konkret og kort forklaring af "næste skridt"?
Så er min bog Hormonel Harmoni, som jeg har skrevet sammen med gynækolog Stine Fürst, et rigtig godt sted at starte. Bogen findes som bog, e-bog og på biblioteket.
FÅ SMÅ VIDENS-VITAMINER SENDT TIL DIN INDBAKKE:
Lad mig forkæle din hjerne med små (ja.. og nogle gange lange, men SPÆNDENDE) nyhedsbreve, fyldt med viden om:
- Hormoner og hormonbalancerende livsstil
- Symptomer - som du måske slet ikke vidste var symptomer eller, at man faktisk kan gøre noget ved...
- Opskrifter på alt fra Balms, Moon Milks, NiceCreams - og dagens velsmagende måltider. (Som er nemme at lave!)
- Og mine tanker om stort og småt inden for sundhed og komplementær hormonterapi
Nyhedsbrevene kommer ca. 1 gang om uge. Men nogle gange giver jeg den gas og sender flere - eller holder en lille pause, for at indsamle ny viden til dig.
Skal vi ses i din indbakke?
Skriv dig op herunder, med din bedste e-mailadresse: