ØSTROGENMETABOLISMEN
Når vi har brugt det østrogen kroppen har produceret, skal de nedbrydes og udskilles igen.
Men det er ikke nødvendigvis en simpel proces -men den er vigtig.
Og fungerer den ikke korrekt kan den gøre dit egentlig østrogen meget mere potent og meget skadeligt.
Først skal det aktive østrogen omdannes til en inaktiv og vandopløselig forbindelse, så den derefter kan udskilles via afføring og urin
Østrogen metaboliseres hovedsageligt i leveren gennem en proces kaldet biotransformation:
Østrogenerne omdannes til metabolitter, der kan udskilles fra kroppen. Denne proces kaldes også nogle gange som afgiftning eller detox.
Hydroxylering er den proces, der finder sted i den første fase af levernes biotransformation af østrogener ved brug af cytochrom P450-enzymer.
Efter hydroxylering i levernes første fase omdannes østrogenerne er der tre forskellige mulige østrogenmetabolitter:
2-hydroxyestron (2-OH),
16-hydroxyestron (16α-OH) og
4-hydroxyestron (4-OH).
Hvor meget vi producerer af hver metabolit, afhænger af individuelle genetiske faktorer og effektiviteten af leverens biotransformationsveje.
Hver metabolit har også forskellige bioaktive egenskaber.
2-OH-metabolitten: den svageste metabolit af de tre. På grund af denne "svaghed" har den generelt mindre østrogenaktivitet i kroppen og betragtes som den sikreste metabolit (nogle kalder denne metabolit for det "gode" østrogen).
4-OH er en meget stærkere østrogenmetabolit og har vist sig at ændre DNA, hvilket fører til potentiel tumorvækst.
16α-OH har også vist sig at have proliferativ effekt på østrogensensitiv væv.
Efter hydroxylering metaboliseres østrogenmetabolitterne yderligere gennem via hhv methylering, glucuronidering og sulfatering.
Det betyder at de bindes (konjugeres) til et stof, der gør dem uskadelige, så de kan udskilles fra kroppen.
Methylering er vigtig, men ekstra vigtige for 2-OH- og 4-OH-metabolitterne, fordi methyleringsprocessen vil aktivere 2-OH-metabolittens gavnlige egenskaber og mindske 4-OH-metabolittens skadelige egenskaber.
Når østrogenerne er blevet konjugerede i leveren, så kan de udskilles via urin og afføring.
MEN!
I tarmsystemet kan vi have en bakteriflora, der producerer enzymet β-glucuronidase. β-glucuronidase kan “re-aktivere” det konjugerede østrogen, ved at “klippe” den binding (merhylgruppe), som østrogenerne fik sat på i levernes 2 fase.
Og så er østrogenerne aktive igen og kan optages i boldbanen.
Om biotransformationen af østrogener forløber optimalt (eller katastrofalt) er til dels genetisk bestemt og tildels betinget af ernæring.
Nogle mennesker har genetisk betinget nedsat metabolisme af østrogener.
Men det betyder faktisk blot, at nogle har mere behov for de specifikke næringsstoffer, der indgår i levernes arbejde i de forskellige trin.
Og DET kan man både måle (med en laboratorieanalyse) OG gøre noget ved.
På HormonKuren kan vi fx undersøge de mange individuelle faktorer, der påvirker vores evne til at biotransformere og eliminere østrogener, herunder alder, køn, genetik, kost, medicin og miljømæssige påvirkninger.
Man kan som sådan ikke nødvendigvis mærke østrogenmetabolismen - men man kan måle østrogenmetabolitterne i en urintest, f.eks. En DUTCH test (Dried Urine Test for Comprehensive Hormones)
Her kan du se et lille uddrag af en DUTCH-test fra en af mine klienter.
Her kan man se en sund progesteronproduktion:
Udover at se på om man producerer nok progesteron er det også en god ide at se på hvordan det nedbrydes. En lille del af kvinder nedbryder progesteron (eget progesteron og bioidentisk) til stoffer der øger angst og uro
Her kan man se niveauerne af de 3 typer østrogen: østron, østradiol og østriol:
Denne klient producerer fx lidt for meget østradiol og østriol (referencerammerne er de 2 stjerner på hver cirkeldiagram)
Østriol er det mest sikre og beskyttende østrogen. Det hjælper med at opretholde integriteten af vaginale væv og er med til at sikre en sund blære.
Østradiol er den mest aktive form for østrogen, og når menopausen indtræffer, kan manglen på dette hormon forårsage søvnløshed, hedeture og andre typiske menopausale symptomer.
Østron dannes i leveren og øges under overgangsalderen og efter menopausen.
Men som du kan se på pilene, så kan østradiol omdannes til østron (og omvendt) og østradiol til østriol
Denne klient er perimenopausal, men har også brystkræft - derfor er det ekstra vigtigt at se på østrogenmetabolismen
Men det er altså mindst ligeså relevant at se på østrogenmetabolitterne.
Denne klient danner alt for meget 16-hydroxy østron sansynligvis pga de høje niveauer af østradiol og østron.
Dem arbejdede vi på at sænke ved at hæmme enzymet aromatase, som konverterer testosteron til østradiol og ved at hæmme CYP3A4, der omdanner østradiol til østriol.
Enzymet 17-beta HSD omdanner østriol til den mere potente metabolit 16 alfa hydroxyøstron, så den vil vi også gerne sænke
Aromatase hæmmes fx ved at mindske inflammatorisk fedtvæv og visceralt fedt, øge muskelmassen, resveratrol, catechiner i grøn te, isoflavoner i soja, tilstrækkeligt zink og e-vitamin
CYP3A4 hæmmes af fx grapefrugt, men det opreguleres af pesticider i maden, rygning og koffein. Og af lavt stofskifte
17-beta HSD hæmmes af hørfrø, fytoøstrogener og lakrids. Kronisk inflammation øger
Tilsidst er det vigtigt at se på 2. Fase af østeogenmetabolismen. Konjugeringen:
Her hvor de nedbrudte østrogener skal bindes til en methylgruppe via enzymet COMT (catechol-O-methyltransferase)
Patienten her har fx en nedsat methylering, men man kan øge aktiviteten i COMT ved at sørge for nok magnesium. Og ved at øge indtaget af “methyldonorer” dvs næringsstoffer med en methylgruppe: fx betain fra rødbeder og b9 og b12 (fx som kosttilskud med aktivt b9 og b12. B9 og b12 fra maden skal nemlig igennem en række processer i kroppen for at blive til den version kroppen skal bruge, og det er ikke hos alle den proces fungerer optimalt.
Jeg anbefaler fx altid særligt mine klienter i peri- og menopausen at få lavet denne test før evt opstart på HRT. Både for at opdage om man kan tåle bioidentisk progesteron, men særligt for at finde ud af hvor effektivt man metaboliserer østrogenerne
Fordi særligt 4 hydroxy østron og 16 alfa hydroxyøsteon vil vi ikke risikere at øge
Det lyder jo selvfølgeligt vanvittigt komplekst.
Fordi - det er det ;)
(Vores studerende på Institut for Komplementær Hormonterapi bruger af samme årsag hele 2 år på at nørde, så komplekst er det.)
Behandlere skal også have en rimeligt lang uddannelse og derudover en basal uddannelse i anatomi og fysiologi før de overhovedet må bestille DUTCH tests hos laboratoriet.
Derfor har vi lavet HormonKuren.
Her har vi simplificeret det hele, men du lærer stadig alt om de mulige rodårsager til dine symptomer, hvordan de kan behandles, og du kan i HormonKurens Klinik tilkøbe laboratorienalyser som fx DUTCH (hvis der er brug for det - man behøver ikke tests for at være med) OG, så får du tilknyttet din egen Komplementære hormonterapeut, som hjælper dig med at adressere årsagerne og tolke evt tests.
Og på det store kostmodul får du din helt egen opskriftsbog med kostguides til der adresserer høj østrogenproduktion, nedsat østrogenmetabolisme samt østrogensensitivitet og opskrifter til morgenmad, middagsmad, aftensmad og dessert - alle komponerede til at indeholde rigeligt af lige netop de fødevarer, som er gode til at påvirke dannelsen af østrogen, østrogenreceptoren øge østrogenmetabolismen.
MEN!
HormonKuren afholdes kun én gang om året
Vi starer 29 august
Referencer:
- Samavat H, Kurzer MS. Estrogen metabolism and breast cancer. Cancer Lett. 2015 Jan 28;356(2 Pt A):231-43. doi: 10.1016/j.canlet.2014.04.018. Epub 2014 Apr 28. PMID: 24784887
- Osborne MP, Bradlow HL, Wong GY, Telang NT. Upregulation of estradiol C16 alpha-hydroxylation in human breast tissue: a potential biomarker of breast cancer risk. J Natl Cancer Inst. 1993 Dec 1;85(23):1917-20. doi: 10.1093/jnci/85.23.1917. PMID: 8230281.
- Rebecca Raftogianis, Cyrus Creveling, Richard Weinshilboum, Judith Weisz, Chapter 6: Estrogen Metabolism by Conjugation, JNCI Monographs, Volume 2000, Issue 27, July 2000, Pages 113–124, https://doi.org/10.1093/oxfordjournals.jncimonographs.a024234
-
Estrogen–gut microbiome axis: Physiological and clinical implications, DOI:https://doi.org/10.1016/j.maturitas.2017.06.025
Kategorier
- Opskrifter (41)
- Cyklus (20)
- DHEA (3)
- Fertilitet og infertilitet (6)
- Hormonel Harmoni (20)
- Hormonel Hud (1)
- HormonKuren (37)
- Immunforsvar (4)
- Insulin (4)
- Klientberetninger - Cases (1)
- Komplementær Hormonterapi (16)
- Kortisol (8)
- Menopause (8)
- Migræne (5)
- PMS (6)
- Progesteron (6)
- Prævention (3)
- Stofskifte (6)
- Stress (9)
- Testosteron (1)
- Østrogen (8)
- Nydelse (1)
- Phytonæringstoffer (3)
- Urtelatter (1)
- PCO (2)
- Endometriose (2)
- Næringsstoffer (1)
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar