Stress og din cyklus

Stress påvirker i høj grad din cyklus - men din cyklus påvirker i høj grad også din modstandskraft overfor stress.

Du tænker måske, at du ikke er stresset.

Men er din krop?

Ofte er kroppen langt mere stresset, end hovedet vil erkende. Hjernen er tit den sidste, der opdager, at kroppen er stresset. Stress handler nemlig ikke om, hvor travlt du har, men om hvor hårdt du presser din krop. Stress påvirker i høj grad din cyklus, stress kan nemlig hæmme din ægløsning.

Det sker fordi hypothalamus, som er kommandocentralen over hormonerne, beslutter midlertidigt at undertrykke reproduktionen og standse ægløsningen.

Det er en smart strategi for kroppen.

For stress er egentligt din hjernes signal til kroppen om, at miljøet omkring os ikke er gunstigt at blive gravid i.

Og der er meget, der kan stresse kroppen, fx: 

• søvnmangel,
• sygdom,
• ulykker,
• operationer, 
• for megen eller for intensiv træning, 
• for få eller for mange kalorier,
• bekymringer m.m.

Hvordan stress påvirker din krop og cyklus

Både fysisk og mental stress kan forstyrre din cyklus via HPA-aksen, som er forbindelsen mellem hjernen og hormonproduktionen. HPA står for hypothalamus, hypofyse og binyrer, som arbejder sammen om at regulere stressresponsen. Nogle gange inddrages også skjoldbruskkirtlen (T) og æggestokkene (G), hvilket kaldes HPATG-aksen.

Hjernen styrer hormonsystemet, hvor hypothalamus fungerer som kommandocentral, og hypofysen som afdelingsleder. Sammen sørger de for, at kroppen producerer de nødvendige hormoner og stopper produktionen, når der er nok. De styrer især binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokkene (eller testiklerne hos mænd).

Når vi bliver stressede, sender hjernen et alarmsignal til binyrerne om at frigive adrenalin. Dette får puls og blodtryk til at stige, bronkierne til at udvide sig, og fordøjelsen til at nedsættes. Adrenalin frigiver også energi, så kroppen er klar til at kæmpe, flygte eller fryse (Fight, Flight or Freeze).

Fordi nervesystemets signaler hurtigt forsvinder, bruger hjernen også hormoner som en langsommere, men mere vedvarende kommunikationsform. Efter adrenalins effekt aftager, frigiver binyrerne kortisol – kroppens langtidsstresshormon. Hypothalamus sender hormonet CRH til hypofysen, som igen sender ACTH til binyrerne, hvilket får dem til at frigive kortisol i blodbanen.

Kortisol hjælper kroppen med at håndtere stress over længere tid ved at holde blodsukkeret højt, øge blodtrykket og dæmpe smertefølsomheden. Men langvarig stress påvirker også andre hormoner, blandt andet ved at øge prolaktin, hvilket kan blokere ægløsningen ved at hæmme LH-hormonet. Stress kan også påvirke stofskiftet, som er nødvendigt for en sund cyklus.

Hvordan din cyklus påvirker din stressrespons

Forskning i stress har traditionelt fokuseret på mænd og deres fight-or-flight-respons. Men kvinder reagerer ofte anderledes. I stedet for at kæmpe eller flygte, søger de tryghed og fællesskab – en respons kaldet tend-and-befriend. Det er en biologisk strategi, hvor kvinder søger fællesskab og plejer deres relationer for at øge overlevelsesmulighederne for sig selv og deres afkom. Hormoner som østrogen og oxytocin spiller en vigtig rolle i denne unikke stressrespons.

Kvinders hormoner spiller en stor rolle i denne strategi. Østrogen og oxytocin fremmer samhørighed og tilknytning, hvilket hjælper kroppen med at håndtere stress.

Din cyklus påvirker også din evne til at håndtere stress:

Follikelfasen (før ægløsning):

Når østrogen stiger, bliver kroppen bedre til at håndtere stress. Østrogen øger frigivelsen af oxytocin, som dæmper stress og skaber tryghed.

Lutealfasen (efter ægløsning):

Progesteron stiger, mens østrogen falder. Progesteron kan have en beroligende effekt, men lige før menstruationen falder både østrogen og progesteron, hvilket gør kroppen mere følsom over for stress.

I ugen op til menstruation kan du derfor føle dig mere presset. Forskning viser, at kvinder frigiver mere kortisol i anden halvdel af deres cyklus, sandsynligvis for at beskytte et eventuelt befrugtet æg.

Testosteron blokerer oxytocin, mens østrogen fremmer det. Derfor har kvinder en stærkere biologisk trang til at søge støtte under stress – fremfor at reagere med aggression eller flugt.

Stress og nydelse 

Langvarig stress kan have mange konsekvenser for din krop. 

Men der er godt nyt. For en af de mest effektive måder, at afstresse kroppen på, synes vi, er nydelse!

Og det er på grund af nydelseshormonet oxytocin.

Oxytocin bliver netop kaldt nydelses- og kærlighedshormonet, fordi kroppen producerer mere oxytocin, når vi laver noget vi synes er dejligt og samtidig er hormonet en effektiv afstresser.

Man kan nemlig ikke både have stresshormoner og nydelseshormoner i kroppen samtidig. Så i stedet for at fokusere på “at undgå stress”, så er det faktisk langt mere effektivt, at inkorporere mere nydelse i hverdagen.

Oxytocin er også med til at reducere blodtrykket og hæve din smertetærskel. Og så dæmper det angst og uro og giver dig lyst til at være social.

Oxytocin er også et vigtigt hormon i forbindelse til hvile og restitution.

For de fleste mennesker vil oxytocin blive aktiveret ved:

• Kram og berøring
• Massage
• At nusse med nogle du holder af
• Når du spiser god mad
• Ved hyggeligt og positivt samvær med andre
• At have sex
• Ved orgasme

Det vil booste dit oxytocin niveau og give dig følelsen af ren zen.

Hvordan kan du støtte dig selv?

Nydelse er en kraftfuld måde at reducere stress på, men der er også andre vigtige faktorer, der kan hjælpe dig med at skabe hormonel balance og føle dig bedre tilpas i din krop. Når du forstår, hvordan din cyklus påvirker din stressrespons, kan du aktivt støtte din krop gennem små, men effektive vaner i din hverdag som f.eks.:

• Mindfulness og stressreduktion: Giv din krop tid til at slappe af med teknikker som meditation eller yoga. Især i lutealfasen, hvor kroppen er mere følsom over for stress, kan dette være særligt gavnligt
• Sund kost: Spis næringsrige fødevarer med magnesium og B-vitaminer, da de understøtter dit nervesystem og hormonbalance. En stabil blodsukkerbalance kan også hjælpe med at forebygge hormonelle udsving
• Relationer: Opsøg samvær med mennesker, der giver dig energi. Kram, berøring og dybe samtaler frigiver oxytocin og styrker din modstandskraft over for stress