Det vaginale mikrobiom - nøglen til hormonel balance og trivsel

Det vaginale mikrobiom spiller en central rolle for kvinders sundhed.

Det påvirker både fertilitet, hormonbalance, overgangsalder, og kan endda have betydning for risikoen for endometriose og graviditetstab (1–3, 23).

Hvad er det vaginale mikrobiom?

Mikrobiomet i vagina udgør omkring 9 % af kroppens samlede mikrobiota (1). Det består af milliarder af mikroorganismer – både “gode” og “mindre gode” bakterier – og fungerer som et dynamisk økosystem, der hele tiden tilpasser sig. Sammensætningen påvirkes af fx menstruationscyklus, graviditet, brug af prævention, antibiotika og stress (2, 3).

I en sund vagina dominerer mælkesyreproducerende bakterier, især Lactobacillus-arter som L. crispatus og L. jensenii (4–6). De holder pH lav (3,8–4,4), hvilket beskytter mod skadelige bakterier og svampe, der ellers kan give infektioner.

Interessant nok overlever sædceller kun kort tid i det sure miljø, men omkring ægløsning bliver pH midlertidigt mere basisk, så befrugtning bliver lettere.

Lactobaciller - dine gode beskyttere

Lactobaciller producerer antimikrobielle stoffer som bakteriociner og hydrogenperoxid, som beskytter mod skadelige mikroorganismer (4–6, 10). De skaber også kolonisationsresistens, som forhindrer fremmede bakterier i at etablere sig (11).

Når balancen er intakt, beskytter lactobaciller mod:

• Bakteriel vaginose (BV)

• Urinvejsinfektioner

• Svampeinfektioner

• Visse seksuelt overførte sygdomme (10–11)

Men et lavt niveau af Lactobacillus kan øge risikoen for infektioner, inflammation og komplikationer under graviditet (7–8).

Vaginal dysbiose og konsekvenser

Dysbiose opstår, når balancen mellem gode og dårlige mikroorganismer forstyrres (12–14). Det kan skabe inflammation og øge risikoen for:

• Infektioner

• Fertilitetsproblemer og gentagne aborter (20–22)

• For tidlig fødsel (7, 16)

• Kroniske underlivsproblemer

Omkring 20–30 % af kvinder i den reproduktive alder har ændret bakteriesammensætning, selv uden symptomer (15). Derfor kan en test af mikrobiomet give vigtig viden, selv hvis du ikke oplever gener.

Hormonernes rolle

Østrogen påvirker mikrobiomet direkte. Det stimulerer glykogenproduktion i vaginalslimhinden, som giver lactobacillerne næring og fremmer deres vækst (17–18). Hormonelle udsving under menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder kan ændre bakteriesammensætningen og gøre kvinder mere sårbare for infektioner (17–19).

Fertilitet og endometriose

Et forstyrret mikrobiom kan påvirke fertilitet. Bakteriel vaginose er hyppigt forbundet med infertilitet og gentagne graviditetstab (20–22).

Endometriose kan delvist skyldes bakterier som Fusobacterium. Studier viser, at denne bakterie findes i endometriotiske læsioner hos mange patienter (23), og at antibiotikabehandling kan reducere læsioner.

Hvornår kan en laboratorie test være relevant?

En test af det vaginale mikrobiom kan være særlig nyttig for kvinder med:

• Gentagne fertilitetsproblemer

• Tilbagevendende svampe- eller bakterieinfektioner

• Kroniske bækkensmerter

• Ønske om at forebygge fremtidige hormonelle ubalancer

Vaginal Microbiome-testen ved Caroline Fibæk

Snart kan du gennem os tage Vaginal Microbiome-testen - en enkel hjemmetest, hvor du selv tager en vatpindprøve.

Prøven sendes til vores laboratorie og resultatet analyseres af din behandler og giver indsigt i:

• Lactobacillus-dominans

• Forekomst af problematiske mikrober som Gardnerella, Candida og Prevotella

• Biofilm, inflammation og risiko for dysbiose

• Forbindelsen mellem mikrobiomet, østrogen, fertilitet og overgangsalder

På baggrund af testen får du en individuel handlingsplan samt råd og hormonel støtte.

Referencer:
1. Human Microbiome Project Consortium. Structure, function and diversity of the healthy human microbiome. Nature. 2012;486(7402):207-214.
2. Rackaityte E, Lynch SV. The human microbiome in the 21st century. Nat Commun. 2020 Oct 16;11(1):5256. doi: 10.1038/s41467-020-18983-8.
3. Ursell LK, Metcalf JL, Parfrey LW, Knight R. Defining the human microbiome. Nutr Rev. 2012;70(Suppl 1):S38-44.
4. Martínez-Peña MD, Castro-Escarpulli G, Aguilera-Arreola MG. Lactobacillus species isolated from vaginal secretions of healthy and bacterial vaginosis-intermediate Mexican women: a prospective study. BMC Infect Dis. 2013;13:189.
5. Pendharkar S, Magopane T, Larsson PG, de Bruyn G, Gray GE, et al. Identification and characterization of vaginal lactobacilli from South African women. BMC Infect Dis. 2013;13:43.
6. Drell T, Lillsaar T, Tummeleht L, Simm J, Aaspõllu A, Väin E, et al. Characterization of the vaginal micro- and mycobiome in asymptomatic reproductive-age Estonian women. PLoS ONE. 2013;8(1):e54379.
7. Hyman RW, Fukushima M, Jiang H, Fung E, Rand L, Johnson B, et al. Diversity of the vaginal microbiome correlates with preterm birth. Reprod Sci. 2014;21(1):32–40.
8. Aagaard K, Riehle K, Ma J, Segata N, Mistretta TA, Coarfa C, et al. A metagenomic approach to characterization of the vaginal microbiome signature in pregnancy. PLoS ONE. 2012;7(6):e36466.
9. Sirota I, Zarek SM, Segars JH. Potential influence of the microbiome on infertility and assisted reproductive technology. Semin Reprod Med. 2014;32(1):35–42.
10. Sobel JD. Is there a protective role for vaginal flora? Curr Infect Dis Rep. 1999;1(4):379–383.
11. Eckburg PB, Bik EM, Bernstein CN, Purdom E, Dethlefsen L, et al. Diversity of the human intestinal microbial flora. Science. 2005;308(5728):1635–1638.
12. Saraf VS, Sheikh SA, Ahmad A, et al. Vaginal microbiome: normalcy vs dysbiosis. Arch Microbiol. 2021;203(7):3793–3802.
13. Panda S, Guarner F, Manichanh C. Structure and functions of the gut microbiome. Endocr Metab Immune Disord Drug Targets. 2014;14(4):290–299.
14. Ravel J, Gajer P, Abdo Z, Schneider GM, Koenig SS, et al. Vaginal microbiome of reproductive-age women. Proc Natl Acad Sci USA. 2011;108(Suppl 1):4680–4687.
15. Skafte-Holm A, Humaidan P, Bernabeu A, Lledo B, Jensen JS, Haahr T. The association between vaginal dysbiosis and reproductive outcomes in sub-fertile women undergoing IVF treatment: a systematic PRISMA review and meta-analysis. Pathogens. 2021;10(3):295.
16. Gudnadottir U, Debelius JW, Du J, Hugerth LW, Danielsson H, et al. The vaginal microbiome and the risk of preterm birth: a systematic review and network meta-analysis. Sci Rep. 2022;12(1):7926.
17. Farage MA, Miller KW, Sobel JD. Dynamics of the vaginal ecosystem—hormonal influences. Infect Dis: Res Treat. 2010. doi: 10.4137/IDRT.S3903.
18. Lamont RF, Sobel JD, Akins RA, Hassan SS, Chaiworapongsa T, et al. The vaginal microbiome: new information about genital tract flora using molecular-based techniques. BJOG. 2011;118(5):533–549.
19. Mania-Pramanik J, Kerkar SC, Salvi VS. Bacterial vaginosis: a cause of infertility? Int J STD AIDS. 2009;20(11):778–781.
20. Spandorfer SD, Neuer A, Giraldo PC, Rosenwaks Z, Witkin SS. Relationship of abnormal vaginal flora, proinflammatory cytokines and idiopathic infertility in women undergoing IVF. J Reprod Med. 2001;46(9):806–810.
21. van Oostrum N, De Sutter P, Meys J, Verstraelen H. Risks associated with bacterial vaginosis in infertility patients: a systematic review and meta-analysis. Hum Reprod. 2013;28(7):1809–1815.
22. Ranjan R, Rani A, Metwally A, McGee HS, Perkins DL. Analysis of the microbiome: advantages of whole genome shotgun versus 16S amplicon sequencing. Biochem Biophys Res Commun. 2016;469(4):967–977.

23. Ayako Muraoka et al. Fusobacterium infection facilitates the development of endometriosis through the phenotypic transition of endometrial fibroblasts.Sci. Transl. Med.15,eadd1531(2023).DOI:10.1126/scitranslmed.add1531