Binyretræthed findes ikke!

Du har måske hørt om “binyretræthed”.

Et begreb der ofte bliver brugt til at forklare en lang række symptomer, der opstår efter længerevarende stress, såsom træthed, vægtøgning, søvnproblemer, og depression. Og særligt i mere alternative kredse.

Men.

"Binyretræthed" findes ikke.

Det passer ikke at binyrene bliver trætte og derfor producerer mindre kortisol når vi stresser for meget.

Det der faktisk sker, er meget mere kompliceret.

Problemet med ordet “binyretræthed” er, at det forenkler en meget mere kompleks proces i kroppen, og den får det til at virke, som om problemet bare ligger i binyrerne.

Derfor er begrebet “binyretræthed” heller ikke medicinsk anerkendt, og forskning viser, at det er en misvisende betegnelse.

I stedet er det vii egentlig taler om en form for HPA-dysfunktion, hvor kroppens stresshåndteringssystem bliver ubalanceret. En dysregulering i den hormonelle og neuronale kommunikation mellem hjernen og binyrerne (som påvirker resten af kroppen).

Det man kalder HPA-aksen (Hypothalamus, Pituitary (da: hypofyse), adrenal (da: binyrer)).

Hvad er HPA-dysfunktion?

HPA står for hypothalamus-pituitary-adrenal aksen.

Det er et komplekst system, der styrer vores krops stressrespons.

Hypothalamus er en del af hjernen, der opfatter trusler eller stress. Når den registrerer en stressfaktor, frigiver den hormonet CRH (kortikotropinfrigørende hormon), som derefter sender signal til hypofysen (en anden del af hjernen), der igen frigiver ACTH (adrenokortikotropt hormon). Dette hormon rejser gennem blodet og stimulerer binyrerne til at frigive cortisol, også kendt som kroppens primære stresshormon.

Ved HPA-dysfunktion bliver denne proces dysreguleret. Det betyder, at kroppen enten producerer for meget eller for lidt af de hormoner, der er nødvendige for at håndtere stress på en effektiv måde. HPA-dysfunktion kan føre til en række symptomer, der kan ligne dem, folk traditionelt har tilskrevet binyretræthed, men det er en bredere systemisk ubalance snarere end en isoleret binyreproblem.

Hvorfor er begrebet “binyretræthed” misvisende?

Begrebet “binyretræthed” antyder, at binyrerne simpelthen bliver “trætte” og ikke kan producere nok kortisol til at opretholde kroppens stresshåndtering. Dette er dog en forenkling og misforståelse af, hvordan kroppens endokrine system fungerer. Som undersøgelser har vist, er det sjældent tilfældet, at binyrerne i sig selv er årsagen til lavt kortisolniveau. I stedet er det ofte hjernen, nervesystemet eller andre regulatoriske mekanismer i kroppen, der er ude af balance.

Mange patienter med formodet “binyretræthed“ har faktisk normale eller endda forhøjede kortisolniveauer, når man måler stresshormonerne i urin- eller spyttests, selvom de oplever symptomer på lavt kortisol i deres daglige liv. Og i dag ved vi altså også at årsagen ikke  ligger i binyrernes evne til at producere hormoner, men i dysreguleringen af den overordnede HPA-akse.

Symptomer på HPA-dysfunktion

Symptomerne på HPA-dysfunktion kan være omfattende og variere fra person til person.

Nogle af de mest almindelige inkluderer: 

• Kronisk træthed og udmattelse
• Søvnproblemer, herunder søvnløshed eller ikke at føle sig udhvilet efter en hel nats søvn
• Øget trang til sukker og salt
• Vægtøgning, især omkring maven
• Humørsvingninger, herunder angst og depression
• Lav libido
• Vathjerne, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
• Ændringer i blodtrykket (enten for højt eller for lavt) og ortostatiske blodtryksfald
• Kroniske smertetilstande
• Nedsat immunfunktion og hyppigere infektioner
• Menstruationsforstyrrelser eller hormonelle ubalancer

Disse symptomer kan forværres af en række faktorer som langvarig stress, dårlig kost, mangel på søvn, eller tidligere traumer. Desuden kan HPA-dysfunktion være forbundet med andre sygdomme som depression, diabetes, stofskiftesygdomme og autoimmune lidelser.

Årsager til HPA-dysfunktion

Årsagen til HPA-dysfunktion kan ofte findes i en overbelastning af kroppens stresshåndteringssystem. Kronisk stress er en af de største årsager, men det er ikke den eneste.

Følgende faktorer kan spille en rolle i udviklingen af HPA-dysfunktion:

Kronisk, latent stress: Når kroppen er i en konstant tilstand af stress, aktiveres HPA-aksen hele tiden, hvilket over tid kan føre til dysregulering. Er vi konstant en lille smule stressede, så mister kroppen evnen for at lukke for kortisols feedback loop til hjernen

Traumer i barndommen eller endda prænatal stress kan ændre, hvordan HPA-aksen reagerer på stress gennem hele livet.

Visse genetiske variationer kan gøre nogle mennesker mere sårbare over for HPA-dysfunktion.

Kronisk inflammation eller underliggende infektioner kan stresse kroppen og forstyrre HPA-aksens normale funktion.

Hvordan kan HPA-dysfunktion behandles?

Behandlingen af HPA-dysfunktion handler primært om at genoprette kroppens evne til at håndtere stress, øge resilience, afbalancere nervesystemet så det trænes i parasympatisk aktivitet, regulere døgnrytmen og genopbygge den metaboliske reserve.

Det kan gøres gennem livsstilsændringer, kosttilskud og stresshåndteringsteknikker. Men først og fremmst må du vide hvor udfordringen er.

Og så er den behandling af HPA-dysfunktion, vi følger, baseret på:

Stressreduktion: visualisering, vagusnervestiumulation og åndedrætsøvelser kan hjælpe med at reducere aktiveringen af HPA-aksen. På kompl. Neuroendokrinologi lærer du åndedrætsøvelser og får en indspillet visualiseringsøvelse og et yogaprogram (video), som du kan dele ud til dine klienter 

Kosten: En kost rig på næringsstoffer, herunder magnesium, B-vitaminer og omega-3 fedtsyrer, kan understøtte binyrernes og hjernens funktion. Kost rig på tyrosin øger kroppens stressresiliance. På kompl. Neuroendokrinologi får du kostguides til stressede (og til depression, ADHD, Insomnia mm) inklusiv. opskrifter, som du kan dele ud til dine klienter.

Motion: visse typer motion kan forbedre HPA-reguleringen, men overtræning bør undgås, da det kan forværre symptomerne. På kompl. Neuroendokrinologi lærer du retningnslinjerne for stressede og træning

Tilstrækkelig søvn: Prioritering af søvn er afgørende for at balancere HPA-aksen. Det kan være nødvendigt at ændre aftenrutiner for at forbedre søvnkvaliteten. På kompl. Neuroendokrinologi lærer du selvføleligt også alt om søvnens anatomi og melatonin.

Adaptogener og nutraceuticals: Planter som ashwagandha, rhodiola og lakridsrod kan understøtte kroppens stressrespons og hjælpe med at regulere HPA-aksen, på hver deres måde. Du lærer om evidensbaserede tilskud og næringsstoffer.