Sådan påvirker stresshormoner din fordøjelse

Der forskes til stadighed ivrigt i linket i mellem vores tarmflora og vores hjerne, men vores hjerne påvirker i høj grad også vores tarmsystem. Stress påvirker nemlig din fordøjelse.

Og enhver som har fået nervøs mave inden en eksamen kan vist ikke være i tvivl om den akutte effekt stress kan have på tarmsystemet ;)

Undersøgelser tyder på, at når vores stressniveauer øges, så ændres de mikrobielle koloniseringsmønstre på tarmens overflade, hvilket kan give øget følsomhed overfor infektioner(1).

Og den anden vej, så rundt kan ændringer i vores mikroflora også medføre en række andre fysiologiske ændringer, herunder HPA akse aktivering. Dvs kroppens udskillelse af stresshormoner og nerveimpulser fra det autonome nervesystem (2).

Forskningen antyder også at IBS (irritabel tyktarm) kan være en lidelse, der er følsom overfor stress (3). I 2013 viste en undersøgelse, at hos patienter der led af irritabel tyktarm og havde en dårlig regulering af det autonome nervesystem før, under og efter en visceral stressor, var denne autonome dysregulering mere udtalt hos de patienter der i en længere periode havde haft IBS (3).

Nogle undersøgelser antyder endvidere at patienter med mave-tarm forstyrrelser oplever angst og depression hyppigere end andre (5). Negative følelser, stressende hændelser og bestemte personlighedstræk er også blevet forbundet med colitis og med Crohns sygdom (5). Det viste sig i en undersøgelse hvor patienter med intense og langvarige stressende begivenheder havde en tilbagefaldsfrekvens på 90%, mod patienter med et lavt stress niveau der havde en tilbagefaldsfrekvens på 40% (6).

Undersøgelser viser også at patienter der tidligt i livet oplever stress og traumer som fx misbrug, tab, at blive forsømt mm, kan føre til udvikling af lidelser i fordøjelsen og mave-tarm kanalen.(2,4,5). Akutte livstruende perioder med stress i voksenlivet er også vigtige risikofaktorer for sygdomme i mave-tarm systemet (2).

Stress spiller også en vigtig rolle i en anden almindelig mavetarm forstyrrelse, nemlig i forbindelse med funktionel dyspepsi, hvilket vil sige tilbagevendende smerter eller ubehag i maven. Ved hjælp af en belastningstest har forskere fundet frem til at patienter med funktionel dyspepsi har meget sensitive serotonin receptorer. Serotonin har mange formål i hjernen og er involveret i kontrollen af følelser, endokrine responser, stresshåndtering og vrede (8). Derudover spiller serotonin også en vigtig rolle i kontrollen af mave-tarm funktionen, både perifert og centralt. Forskningen antyder endvidere at overfølsomhed overfor de centrale serotonin receptorer har en stor sammenhæng med forsinket gastrisk tømning (5).

Især glukokortikoider (hormoner fra binyrebarken) og catecholaminer (neurotransmittere) har en effekt på cytokin netværket, som er signalmolekylerne,  inklusive dem i tarmslimhinden (2). Stress påvirker produktionen af centrale regulatoriske type 1 og type 2 cytokiner, T-hjælper Th1 og Th2- funktionerne og komponenter til cellulær og humoral immunitet. Hos raske individer undertrykker både glukokortikoiderne og catecolaminer Th1 reaktioner og cellulære immunitet og skifter immun responsen mod Th2-reaktioner og humoral immunitet. I modsætning hertil flyttes responsmønsteret i Crohns sygdom mod Th1-svar. Baseret på disse observationer overvejer forskerne, om de forskellige mønstre af stressrespons i kroniske funktionelle og inflammatoriske tilstande i tarmen kan have modsatte virkninger på Th1 /Th2-balancen i tarmslimhinden (2).

Flere studier har undersøgt hvordan prebiotisk og probiotisk indtag påvirker følelsesmæssig dysregulering (2). Ved at bruge kortisol som indeks for stressresponsen var probiotikaet Lactobacillus helveticus og Bifidobacterium longum såvel som galaktooligosaccarid-prebiotikum effektiv til at øge forsøgspersonernes modstandsdygtighed over for stress, ligesom det forbedrede de følelsesmæssige reaktioner (2).

En undersøgelse fra 2015 antyder, at prebiotisk tilskud af bimuno-galacto oligosaccharider reducerer indholdet af kortisol i opvågningsspyttet hos raske mennesker (8). Indtagelse af en specifik probiotisk drik viste sig at ændre hjerneaktiviteten og den måde emotionelt materiale blev behandlet på, ligesom det reducerede de negative tanker der var forbundet med trist humør. Dette giver et yderligere fingerpeg om hvordan mave-tarm mikrobiotaen spiller en rolle ifm. stress og følelsesmæssige reaktioner (2).

I 2016 konstaterede en dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse, at et dagligt brug af probiotikaet Lactobacillus casei-stammen Shirota, bevarede mangfoldigheden i tarmmikrobiotaen og at den muligvis kan  lindre stressrelaterede reaktioner på abdominal dysfunktion hos sunde individer der er udsat for stressede situationer (9).

En systematisk gennemgang i 2019 konkluderede,  at i mere end halvdelen af 21 undersøgelser på 1503 personer, var det effektivt at behandle angstsymptomer ved at regulere tarm-mikrobiotaen (10). Gennemgangen fokuserede på to slags intervention: probiotiske og ikke-probiotiske. Interessant nok fandt man at de ikke-probiotiske interventioner, som fx justering af den daglige kost, var mere effektive end de probiotiske interventioner (10).

Træning er en anden ikke medicinsk strategi, der kan afbøde den skadelige virkning af stress (11).  Nye fund tyder på at prebiotiske diæter og træningsinterventioner er mest effektive, hvis de gives tidligt i livet, hvor tarmen og hjernen er mere plastiske (11).  Hos voksne har det vist, at hvis man går fra en vestlig kost med et højt fedtindhold over til en mere fiberrig og vegetarisk retning, vil det være gavnligt for en sund mave-tarmfunktion (12).

Det er muligt ved hjælp af forskellige tests at få undersøgt sine stress niveauer. Der måles bla. på sekretorisk immunoglobulin A (sIgA).

SIgA er en del af immunforsvaret, hvor den forhindrer vira, bakterier og andre antigener  i at klæbe sig til og trænge ind i epitel slimhinden. SIgA kan også hæmme de inflammatoriske processer, der beskadiger slimhinden samt spille en rolle i induktion af et antigen specifikt immunrespons.

I løbet af de sidste par år har man fundet frem til at  sIgA kan slukke for bakterielle virulensfaktorer, påvirke sammensætningen af tarmens mikrobiota samt nedregulere pro-inflammatoriske responser der normalt er forbundet med optagelsen af patogene bakterier og potentielt allergifremkaldende antigener.

Kronisk stress får HPA aksen ud af balance, ligesom kronisk stress påvirker slimhindens immunsystem negativt. Dette skyldes en påvirkning af hormonniveauerne, kontrollen af inflammation og antistofproduktion.  Når kortisol og DHEA (som er et steroidhormon og en immunmodulator) er ude af balance, kan produktionen af immunocytter undertrykkes, hvilket resulterer i et nedsat immunforsvar. Det sympatiske nervesystem styrer immunocytternes evne til at frigive sIgA. Derfor kan en langvarig stress belastning resultere i nedsat sIgA produktion, og dermed yderligere påvirkning af immunforsvaret.

Hvis en test viser høje niveauer i sIgA kan det være en indikation på akut stress, dysfunktion at tarmens slimhinde, akut infektion i mave-tarm, for mange cigaretter, for meget alkohol eller paradentose. Generelt vil høje niveauer af sIgA  pege mod at der er behov for at få behandlet de aktive infektioner, som immunsystemet hele tiden forsøger at bekæmpe.

Hvis der til gengæld er lave niveuaer af sIgA giver det en indikation på ubalance i det autonome nervesystem, kronisk stress, skade på tarmslimhinden, kroniske infektioner i mave-tarm, fødevare intolerance, gliadin intolerance, inflammatorisk tarmsygdom og/eller brug af antiinflammatorisk medicin.

Hvad kan du selv gøre?

I tilfælde af høje niveauer af sIgA kan man overveje yderligere tests og se nøje på sin livsstil. Hvis den bagvedliggende årsag er adresseret vil den forhøjede immunrespons få hjælp til at blive normaliseret. Hvis dette ikke hjælper kan det kræve yderligere undersøgelser af hormon-, immun- og mave-tarmfunktion. Det er dog vigtigt først at forstå hvorfor niveauerne er høje.

Hvis der er tale om lave sIgA-niveauer, vil et nøje kik på livsstil også være gavnligt. Her vil kosttilskud dog også være en fordel. Gode tilskud til opbygning af tarmslimhinden og til at gendanne balancen i tarmen inkluderer: probiotika, L-glutamin, råmælk, tørret lakridsrod, gurkemeje, quercetin, biotin og MSM.

Har sat referencer ind  herunder, men de er ikke nummeret på det der er lagt op i Trello. Har dog påført numre i teksten jvf. den oprindelige tekst. Vil foreslå at numrene påføres referencerne eller at numrene i artiklen slettes./DK

REFERENCER:

Lyte M, Vulchanova L, Brown DR. Stress at the intestinal surface: catecholamines and mucosa—bacteria interactions. Cell Tissue Res. 2011;343(1):23-32. doi:10.1007/s00441-010-1050-0

Rea K, Dinan TG, Cryan JF. The microbiome: a key regulator of stress and neuroinflammation. Neurobiol Stress. 2016;4:23-33. doi:10.1016/j.ynstr.2016.03.001

Cheng P, Shih W, Alberto M, et al. Autonomic response to a visceral stressor is dysregulated in irritable bowel syndrome and correlates with duration of disease. Neurogastroenterol Motil. 2013;25(10):e650-e659. doi:10.1111/nmo.12177

Charmandari E, Kino T, Souvatzoglou E, Chorousos GP. Pediatric stress: hormonal mediators and human development. Horm Res. 2003;59(4):161-179. doi:10.1159/000069325

Panduro A, Rivera-Iniguez I, Sepulveda-Villegas M, Roman S. Genes, emotions, and gut microbiota: the next frontier for the gastroenterologist. World J Gastroenterol. 2017;23(17):3030-3042. doi:10.3748/wjg.v23.i17.3030

Hollander D. Inflammatory bowel diseases and brain-gut axis. J Physiol Pharmacol. 2003;54(Suppl 4):183-190.

Chua ASB, Keeling PWN. Cholecystokinin hyperresponsiveness in functional dyspepsia. World J Gastroenterol. 2006;12(17):2688-2693. doi:10.3748/wjg.v12.i17.2688

Puglisi-Allegra S, Andolina D. Serotonin and stress coping. Behav Brain Res. 2015;277:58-67. doi:10.1016/j.bbr.2014.07.052

Kato-Kataoka A, Nishida K, Takada M, et al. Fermented milk containing Lactobacillus casei strain Shirota preserves the diversity of the gut microbiota and relieves abdominal dysfunction in healthy medical students exposed to academic stress. Appl Environ Microbiol. 2016;82(12):3649-3658. doi:10.1128/AEM.04134-15

Yang B, Wei J, Ju P, Chen J. Effects of regulating intestinal microbiota on anxiety symptoms: a systematic review. Gen Psychiatr. 2019;32(2):e100056. doi:10.1136/gpsych-2019-100056

Mika A, Rumian N, Loughridge AB, Fleshner M. Exercise and prebiotics produce stress resistance: converging impacts on stress-protective and butyrate-producing gut bacteria. Int Rev Neurobiol. 2016;131:165-191. doi:10.1016/bs.irn.2016.08.004

Conlon MA, Bird AR. The impact of diet and lifestyle on gut microbiota and human health. Nutrients. 2014;7(1):17-44. doi:10.3390/nu7010017