Faktorerne, der påvirker din cyklus

6

FAKTORER, DER PÅVIRKER DIN CYKLUS

Din cyklus påvirkes af mange faktorer, men heldigvis er der mange af disse faktorer, som du selv har indflydelse på og kan gøre noget ved. For at have en sund cyklus er ægløsningen og den luteale fase med progestronproduktionen helt essentiel. Der er altså 3 kritiske stadier i din cyklus, som skal fungere optimalt for at din menstruation og kønshormonproduktion fungerer:

  • Ægløsning
  • Dannelsen af det gule legeme 
  • Lang nok lutealfase

Men både ægløsningen, fremvæksten af det gule legeme og opretholdelsen af det gule legeme, så det ikke forgår for tidligt inden der er produceret nok progesteron, påvirkes af din ernæring og generelle sundhed. Faktisk er fremvæksten af det gule legeme det væv i kroppen, som skal vokse hurtigst – og det kræver en god næringsstatus og god generel sundhed. Hurtigt vækstende væv kræver højere energiproduktion. Og høj energiproduktion kræver både tilførsel af helt specifikke næringsstoffer til energiomsætningen, men også tilstrækkelige niveauer af næringsstoffer, som sørger for det hele ikke løber løbsk. For hvis det gør det, så går det gule legeme til grunde for hurtigt, lutealfasen bliver for kort- og vi får ikke dannet nok progesteron. Og rigtigt mange tilstande, kan forstyrre disse delikate processer. 


STRESS

Du tænker måske, at du ikke er stresset.

Men er din krop?

Ofte er kroppen langt mere stresset, end hovedet vil erkende. Hjernen er tit den sidste, der opdager at kroppen er stresset. Stress handler nemlig ikke om, hvor travlt du har, men om hvor hårdt du presser din krop. Stress påvirker i høj grad din cyklus, stress kan nemlig hæmme din ægløsning.

Det sker fordi hypothalamus, som er kommandocentralen over hormonerne, beslutter midlertidigt at undertrykke reproduktionen og standse ægløsningen.

Det er en smart strategi for kroppen.

For stress er egenligt din hjernes signal til kroppen om at miljøet omkring os ikke er gunstigt at blive gravid i.

Og der er meget, der kan stresse kroppen, fx: søvnmangel, sygdom, ulykker, operationer, for megen eller for intensiv træning, for for eller for mange kalorier, bekymringer m.m. Både fysisk og mentalt stress kan påvirke din cyklus via det system, som kaldes HPA-aksen. Det står for interaktionerne mellem hypothalamus, hypofyse og binyrer (Hypothalamus,, Pituitary, Adrenal). Faktisk taler man også om HPATG-aksen, fordi der er et delikat hormonelt netværk mellem hypothalamus (H), hypofysen (P), binyrernerne (A), skjoldbruskkirtlen (T) og æggestokkene (G). 

Vores hormonsystem styres overordnet fra hjernen, hvor kommandocentralen - hormonsystemets overordnede - er hypothalamus og afdelingslederen er hypofysen. De danner nemlig de overordnede styrehormoner, som kontrollerer kroppens hormonproducerende kirtler. Sammen sørger de for, at vores endokrine organer danner de hormoner, der er brug for, og lukker ned for produktionen, når der er tilstrækkeligt i blodbanen.

Sammen holder hypothalamus og hypofysen styr på især de tre organer binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokke (testiklerne hos mænd).

Når vi bliver stressede, eller miljøet i eller omkring vores krop ændres, sendes der en nervestimuli fra hjernens alarmcenter, amygdala, ned til binyremarven om at frigive adrenalin til blodbanen. Adrenalinet kommer ud i cirkulation og virker derfra på mange organer og væv i kroppen. Effekten er lynhurtig og får bl.a. pulsen og blodtrykket til at stige, bronkierne og pupiller til at udvide sig og dine fordøjelsesfunktioner nedsættes. Adrenalin sørger også for, at der frigives glukose og fedt fra leveren for at sikre nok energi, så du kan enten flygte, kæmpe eller ”fryse” (Flight, fight or freeze).

Nervesystemet er nemlig den hurtigste måde for kroppen at kommunikere på, og det er vigtigt når der er fare på færde. Men selvom nervesystemet leverer lynhurtig kommunikation, så forsvinder signalet fra vores nervesystem ligeså hurtigt igen. Derfor bruger hjernen også hormoner i sin kommunikation. Hormoner er godt nok langsommere kommunikationssignaler, til gengæld varer signalet længere - det er mere vedvarende. Når den første reaktion har lagt sig, sætter hjernen derfor ind med næste trin i din stressrespons for at udskille binyrebarkens langtidsstresshormon, kortisol. Hypotalamus sender derfor nu også en hormonel besked, gennem hormonet CRH, til hypofysen. CRH får hypofysen til at sende beskeden videre, via hormonet ACTH til binyrene og det får dem til at frigøre kortisol til blodbanen.

Kortisol skal få kroppen til at kunne udholde kamp eller flugt i længere tid, blandt andet ved at sørge for vores blodsukker holdes højt, koste hvad det vil. Hormonerne i stressresponsen skal sørge for din overlevelse ved art mobilisere ekstra energi, gøre dig mental parat og klar i hovedet, nedsætte din følsomhed over for smerte, øge til blodtryk og sin puls, gøre dit blod tykkere (hvilket er smart i tilfælde af skade - ja, alt hvad der skal til, for at sikre din umiddelbare overlevelse.

Men denne stress-akse påvirker altså også andre hormoner i dit krop (stress påvirker praktisk talt alle biologiske systemer i kroppen) og det sker blandt andet ved at øge niveauerne af hormonet prolaktin (et protein, der sætter kvinder i stand til at amme) så meget, at det blokerer for ægløsningen. For høje niveauer af prolaktin blokerer nemlig for udskillelsen af LH og derfor også for ægløsningen. Stress kan også hæmme stofskiftet, og et stofskifte i balance er nødvendigt for en normal ægløsning.


STOFSKIFTE

Dit stofskifte påvirker din ægløsning, cyklus og progesteronniveauer på flere måder.

Stofskiftehormonerne aktiverer granulosa cellerne i den follikel, med det mest modne æg, hvilket gør granulosacellerne i stand til at modtage LH-signalet fra hjernen om, hvornår ægget skal frigives - altså det er stofskiftehormonerne, som får gør dine ovarier i stand til at “høre” kommunikationen fra sin hjerne, som fortæller hvornår der skal være ægløsning.

Det mest potente stofskiftehormon, T3, ser ud til kraftigt at stimulere frigivelsen af progesteron. Dyrestudier viser, at det særligt er T3, som inducerer produktionen af specialiserede proteiner, der trigger protestenfrigivelden fra ovariets celler. I studier på mennesker kan man ligeledes se, at man ved at øge dosis af T3 også øger progesteronproduktionen.

I ovarierne omdannes forhomonet til alle de andre steroide hormoner - pregnenolon - til progesteron af et enzym kaldet 3beta hydroxysteroid dehydrogenase (heldigvis forkortet til bare 3 beta HSD😅). T3 stimulerer 3beta HSD! Dvs at stofskiftehormonet T3 stimulerer produktionen af progesteron fra ovarierne.

Så du kan nok se, hvor vigtigt stofskiftehormonet T3 er for din ægløsning  og progesteronproduktion - og altså din cyklus.

Men kroppen har flere stofskiftehormoner. Man kan sige, at T3 er det mest potente stofskiftehormon, men for at det bliver det, så skal der ske en del biokemiske processer - som alle er afhængige af hvor godt du behandler din krop, fx dine stressniveauer, inflammation, medicin og næringsstofsmangler.

Desværre så ser vi mange kvinder med uregelmæssig cyklus og måske endda fertilitetsproblemer, som udelukkende får målt det stofskiftehormon, som udskilles fra hjernen, som et signal til at skjoldbruskkirtlen skal udskille mere T4 - som først senere ude i vævet skal blive til det aktive T3. 

Og det er simpelthen en alt for upræcis måling af stofskiftet - særligt når det kommer til effekten på din cyklus!

Alle kvinder, med tegn på manglende ægløsning, kort lutealfase, lutealfasedefekt, lavt progesteron og subfertilitet, bør få bedre udredning af stofskiftet.


UNDERVÆGT, PLUDSELIGT VÆGTTAB, FOR LAVT KALORIEINDTAG/KULHYDRATINDTAG ELLER LAV FEDTPROCENT

Nogle kvinder er så “sunde”, at deres menstruation udebliver og det sker af de samme årsager som stress. Pludseligt vægttab, intensiv træning, for få kalorier (eller kulhydrater), undervægt eller lavt fedtprocent kan nemlig altsammen stresse kroppen, så der blokeres for ægløsningen: hypothalamisk amenore. Det er typisk kvinder der dyrker krævende højintensiv sport og ofte også følger krævende kostretninger med udelukkelse af bestemte fødevarer. Disse kvinder ser godt ud og virker sunde, stærke og slanke, ofte med en lav fedtprocent og en høj muskelmasse.

Men livsstilen kan have en bagside: Ægløsningen stopper. Det anslås at cirka 30% af kvinder, hvor menstruationen udebliver, lider at hypotalamisk amenoré.

Mængden af motion og intensitet kombineret med for få kalorier - eller med nok kalorier med for få kulhydrater, kan hæmme ægløsningen. Det er ikke kun hos meget tynde kvinder, at ægløsningen blokeres. Det er også muligt for kvinder med en højere vægt at udvikle denne tilstand. Det ses dog mest hos kvinder med en BMI på 20 eller derunder. Et hurtigt vægttab på 5 kilo eller mere kan også udløse hypothalamisk amenoré selv om slutvægten stadig er normal.

Stress er ofte en faktor i udviklingen af hypotalamisk amenoré, og kroppen kan fortolke motion som en form for fysiologisk stress. Kronisk stress kombineret med intens træning og for lidt kalorier er en kraftig ægløsningsundertrykkende cocktail.

Nyere studier har ydermere fundet ud af, at nogle kvinder har genetisk større modtagelighed for at udvikle hypotalamisk amenoré end andre.


NÆRINGSMANGLER

Mangel på en række næringsstoffer kan påvirke ægløsningen:

C-vitamin: Den højeste koncentration af ascorbinsyre (C-vitamin) i kroppen findes i alle de dele af æggestokken, som er involveret i progesteronproduktionen (thecacellerne, granulosacellerne og det gule legeme). Koncentrationen af c-vitamin er meget højere i follikulærvæsken (væsken i ægblæren), end den er i vores blod. C-vitamin bruges nemlig som antioxidant, der forhindrer at det gule legeme forgår for tidligt så progesteronproduktionen stopper og lutealfasen forkortes. Den hurtige vækst af det gule legeme kræver stor energiproduktion. Stor energiproduktion, skaber flere frie iltradikaler og de frie radikaler kan nedbryde cellen indefra. Antioxidanter, som C-vitamin, absorberer frie radikaler, så de ikke skader cellen. 750 mg C-vitamin dgl. kan øge progesteronproduktionen med 77%.

Q10: Coenzym Q10 er essentiel for genereringen af energi i dine celler og fungerer som antioxidant, der beskytter det hurtigt voksende gule legeme mod de reaktive iltforbindelser, der dannes ved energiproduktionen. I takt med, at vi bliver ældre, daler vores naturlige niveauer af Q10 og som et resultat heraf, bliver de processer, som kræver høj energiproduktion - som f.eks. fremvæksten af det gule legeme - kompromitterede.

Zink: zink hjælper hypofysen med at frigive FSH, som øger østrogenudskillelsen og når den er høj nok, trigger LH udskillelsen og ægløsningen. Zinkmangel kan påvirke de tidlige stadier af ægget udvikling og hæmme dets celledeling.

Jod: Æggestokkene indeholder - udover skoldbruskirtlen (der hvor du producerer stofskiftehormoner) - mest jod. Tilstrækkelige jodniveauer fremmer ægløsning 

Magnesium: magnesium er med til at regulere hypofysen, som producerer FSH, LH og TSH

B-vitaminer: B-vitaminerne er essentielle for energiproduktionen, og er derfor særligt vigtige for det hurtigt voksende væv i det gule legeme.

Vitamin D:Vitamin D er essentiel for produktionen af Anti-Müellersk Hormon, som er et mål for ægreserven. Flere studier viser sammenhæng mellem lave d-vitaminniveauer og anovulation.


INSULINRESISTENS

Ved insulinresistens er insulinreceptorene blevet “døve” for insulins signal, og det betyder at blodsukkeret ikke kommer ind i cellerne og omdannes til energi. Derfor er blodsukkeret forhøjet og kroppen producerer endnu mere insulin, som er det hormon, der skal lukke cellerne op, så blodsukkeret kan komme ind og blive omdannet til energi. Det er altså noget af en ond cirkel. Cellerne i ovarier hos kvinder med PCOS ser ud til at være insulinresistente - hvilket får ovariernes theca-celler til at producere mere testosteron.

De høje insulinniveauer nedsætter niveauet af proteinet SHBG og det giver igen et øget niveau af frit testosteron. SHBG er nemlig et protein, der skal binde testosteron så niveauerne holdes indenfor normalen. Et højt testosteronniveu medfører et konstant forhøjet niveau af LH, hvilket gør at ovarierne ikke får signal til ægløsning.

Den hyppigste årsag til insulinresistens er inflammation pga overvægt eller “tyndfedme” - dvs normalt BMI, men højt niveau af visceralt fedt (fedt omkring organerne, som ikke nødvendigvis kan ses).


ALDER & ÆGRESERVE

Alder er den mest naturlige årsag, der uundgåeligt vil påvirke din cyklus. For på et tidspunkt har slipper din ægreserve op, og så indtræder menopausen. Inden det starter en periode på 10-15 år, hvor der ofte ikke vil være ægløsning i hver cyklus. Det kan du læse mere om i kapitlet om Kvindens Livscyklus. Nogle kvinders ægreserve daler tidligere end andres. Dette kan skyldes miljømæssige faktorer som kræftbehandling eller på grund af arvelige genetiske årsager. Det er vigtigt at finde ud af overgangsalderen i din familie, fordi tidsrammen for hvornår overgangsalderen indtræffer er delvis genetisk. Men så længe der er æg tilbage er det dog muligt at optimere æggets sundhed og din ægløsning med de strategier, vi præsenterer dig for i denne bog. Og fra 35-år alderen er det ekstra vigtigt at optimere forholdene for en sund ægløsning.


AMNING

I perioden efter fødsel og i ammeperioden vil niveauet af hormonet prolaktin, som øger mælkeproduktionen, stige, og det blokerer frigivelsen af LH. Derfor er der ingen ægløsning og ingen produktion af progesteron eller østradiol. Det er naturens intelligente design, der beskytter kvindekroppen mod undfangelse umiddelbart efter gravitidtet, da det ville være alt for hårdt for kroppen.


RYGNING 

Rygning øger kraftigt degeneration af alle celler i kroppen og mindsker ægreserven hos kvinder. Præcis hvorfor rygning får kvinder tidligt i overgangsalderen, er dog langtfra kortlagt. Forskere fra Harvard Universitet har fundet ud af, at stoffet PAH, som findes i cigaretrøg, kan skade kvinders ægceller. Det sætter gang i en proces, hvor ægcellerne ødelægger sig selv, hvis de bliver udsat for PAH. Kvinder, der ryger, går derfor i overgangsalderen ca 2 år før ikke-rygere. 


P-PILLER

P-pillers effekt som graviditetsforebyggende medicin kommer netop fra dets egenskab til at blokere for ægløsningen. Se mere i afsnittet “Prævention”



På HormonKuren - CyklusEdition arbejder vi netop med at finde de underliggende årsager, der påvirker din cyklus og biokemi.

Lige nu er der få pladser tilbage med 1.500 kr i ekstra earlybird rabat.

Læs meget mere her



0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!