Akkermansia: Tarmbakterien, der kan booste GLP-1 og vægttab

Akkermansia: Tarmbakterien, der kan booste GLP-1 og vægttab

Interessen for tarmmikrobiomet er eksploderet de seneste år, og forskningen afslører stadig mere om, hvor stor en rolle tarmbakterier spiller for sundhed, metabolisme og vægtregulering. Det menneskelige mikrobiom er en kompleks sammensætning af milliarder af mikroorganismer – herunder bakterier, vira, svampe og andre mikrober – der tilsammen påvirker kroppens balance.

En af de mest omtalte bakterier er Akkermansia muciniphila, som har vist sig at have en potentiel positiv effekt på GLP-1 (glukagon-lignende peptid 1) – et hormon, der spiller en central rolle i appetitkontrol og insulinfølsomhed.

Specialiserede bakterier i den nedre del af tarmen omdanner de komponenter af maden, vi ikke kan fordøje, såsom kostfibre og polyfenoler - de elementer af planter, der fjernes i mange forarbejdede fødevarer - til molekyler, der stimulerer hormoner for at kontrollere vores appetit og stofskifte.

Det er blandt andet GLP-1, kroppens eget Wegovy.

GLP-1 og andre hormoner som for eksempel PYY hjælper med at regulere blodsukkeret gennem bugspytkirtlen.

De fortæller også hjernen, når vi har fået nok at spise, og de giver mave og tarm besked om at bremse bevægelsen af mad langs fordøjelseskanalen for at give tid til fordøjelsen. Desværre indeholder moderne ultraforarbejdet mad meget lidt kostfibre og polyfenoler.

Hvad er Akkermansia muciniphila?

Akkermansia muciniphila er en bakterie, der naturligt lever i vores tarmslimhinde. Den spiller en vigtig rolle i at vedligeholde en sund tarmbarriere og ofte lavere hos personer med overvægt, metaboliske sygdomme og type 2-diabetes. En nøglekarakteristik ved Akkermansia muciniphila er dens evne til at leve i slimlaget, der dækker cellerne i tarmen (mucinlaget). Ved at være placeret så tæt på disse celler kan den endda kommunikere med dem. Akkermansia muciniphila's unikke placering og naturlige forekomst i vores kroppe gør den til det ideelle kosttilskud til tarmens sundhed. Akkermansia muciniphila kan findes i det menneskelige tarmsystem allerede i barndommen, og dens mængde øges, efterhånden som kroppen udvikler sig. Akkermansia muciniphila-celler er endda blevet påvist i menneskelig modermælk, muligvis på grund af dens evne til at bruge de komplekse sukkerstoffer i modermælken som sin eneste energikilde.

At Akkermansia muciniphila kan findes i mange forskellige arter og er placeret så tæt på tarmvæggen, tyder stærkt på, at bakterien har et symbiotisk forhold til værtsorganismen (altså, os mennesker) I løbet af det sidste årti er det blevet vist gennem et stort antal videnskabelige undersøgelser, at tilstedeværelsen af Akkermansia muciniphila hos mennesker er forbundet med øget sundhed.

Faktisk ser det ud til, at jo mere Akkermansia du har, desto bedre kan din krop regulere vægt og metabolisme.

Akkermansia, GLP-1 og vægttab

GLP-1 er et hormon, der frigives i tarmen efter et måltid og hjælper med at regulere appetitten ved at give hjernen besked om, at du er mæt. Samtidig spiller det en nøglerolle i reguleringen af insulin og blodsukker. Det ser nemlig ud til, at Akkermansia kan øge produktionen af GLP-1, hvorfor bakterien er interessant i forhold til vægtkontrol. GLP-1 er det hormon, som fx Wegovy er en syntetisk variant af (Semaglutid).

Studier, bl.a. fra Duke University, har vist, at Akkermansia kan forbedre insulinfølsomheden og øge GLP-1-niveauerne, hvilket kan gøre det lettere at opnå og vedligeholde en sund vægt.

Akkermansia kost?

Som andre bakterier, så har Akkermania livretter og når du spiser mere af de fødevarer, som akkermania elsker, så opformeres Akkermansia i tarmsystemet. Visse fødevarer og livsstilsvaner har vist sig at være særligt gavnlige til at opformere forekomsten af Akkermansia i tamrfloraen:

1. Kostfibre 

Akkermansia elsker fibre! Frugt, grøntsager, nødder og frø er alle gode kilder. Resistent stivelse (fra f.eks. kogte, afkølede kartofler) ser ud til at have en god effekt på stimuleringen af GLP-1

2. Præbiotiske fødevarer

Præbiotiske fødevarer som løg og hvidløg indeholder inulin og fructooligosaccharider, som er præbiotiske fibre, der kan støtte væksten af gode tarmbakterier som Akkermansia. Cikorierod og jordskokker er også en fremragende kilde til inulin, som kan øge mucinproduktionen og styrke tarmbarrieren

3. Grøn te og polyfenoler

Polyfenoler i grøn te kan understøtte Akkermansia-væksten. Kakao og bær er også gode kilder til polyfenoler.

4. Omega-3-fedtsyrer og sunde fedtstoffer

Fede fisk som laks, makrel og sardiner indeholder omega-3-fedtsyrer, der kan reducere inflammation i tarmen, støtte tarmsundheden og bidrage til mucinproduktion som Akkermansia lever af.

5. Suppe og bone broth

Bone broth indeholder gelatine og andre stoffer, der kan hjælpe med at styrke tarmslimhinden og understøtte mucinproduktionen, som Akkermansia lever af.

6. Kål og korsblomstrede grøntsager

Broccoli, blomkål, kål og rosenkål indeholder forbindelser, der kan være gavnlige for tarmens slimlag.

7. Undgå forarbejdede fødevarer og sukker

Et højt indtag af forarbejdede fødevarer og sukker kan skade tarmfloraen og reducere mængden af Akkermansia.

8. Vær opmærksom på antibiotika

Antibiotika kan dræbe både gavnlige og skadelige bakterier i tarmen, hvilket kan reducere Akkermansia-niveauet markant. Hvis du har brug for antibiotika, kan det være en god idé at understøtte tarmfloraen bagefter med præbiotika og en fiberholdig kost.

9. Slap af

Stress påvirker tarmen direkte ved at øge inflammation og reducere mængden af beskyttende bakterier. Afstressende aktiviteter som meditation, yoga og god søvn kan være med til at bevare en sund tarmflora.

10. Akkermansia som tilskud

Akkermansia findes som tilskud – og selvom det ikke er en mirakelpille, kan det være et nyttigt supplement. Levende Akkermansia muciniphila er mindre stabil og bliver ofte ødelagt af ilt, mavesyre og galdesalte. Levende bakterier kan også interagere med din kost og kosttilskud.Pasteuriseret Akkermansia MucT™ ser ud til at være mere stabil og forbliver funktionel i både tyndtarm og tyktarm, hvilket styrker tarmbarrieren

Rigtigt gode tilskud med Akkermansia er Akkermansia Gut Support og  Akkermansia Green Tea-tilskud

Akkermansia muciniphila er en spændende brik i den voksende forståelse af tarmmikrobiomet og dets betydning for sundheden. Selvom forskningen stadig er i gang, peger de nuværende resultater på, at Akkermansia-bakterien kan have en positiv effekt på GLP-1-niveauerne og på den måde spille en rolle i vægtregulering og metabolisk balance.

Kilder

Depommier, C., Everard, A., Druart, C. et al. Supplementation with Akkermansia muciniphila in overweight and obese human volunteers: a proof-of-concept exploratory study. Nat Med 25, 1096–1103 (2019). https://doi.org/10.1038/s41591-019-0495-2

Derrien M, Vaughan EE, Plugge CM, de Vos WM. Akkermansia muciniphila gen. nov., sp. nov., a human intestinal mucin-degrading bacterium. Int J Syst Evol Microbiol. 2004 Sep;54(Pt 5):1469-1476. doi: 10.1099/ijs.0.02873-0. PMID: 15388697.

Everard, A., et al. (2013). "Cross-talk between Akkermansia muciniphila and intestinal epithelium controls diet-induced obesity." Proc Natl Acad Sci U S A 110(22): 9066-9071.

Hasani, A., et al. (2021). "The role of Akkermansia muciniphila in obesity, diabetes and atherosclerosis." J Med Microbiol 70(10).

Jia, B., et al. (2023). "Gut microbiome-mediated mechanisms for reducing cholesterol levels: implications for ameliorating cardiovascular disease." Trends Microbiol 31(1): 76-91

Duc, N. H., & Kim, Y. K. (2021). "Akkermansia muciniphila: A potential key player in metabolic disorders." Frontiers in Microbiology, 12, 667345. [https://doi.org/10.3389/fmicb.2021.667345](https://doi.org/10.3389/fmicb.2021.667345)

Van der Beek, C. M., et al. (2022). "Akkermansia muciniphila administration alleviates insulin resistance and obesity in mice." Nature Communications, 13, 5545. [https://doi.org/10.1038/s41467-022-33316-z](https://doi.org/10.1038/s41467-022-33316-z)

Zhang, X., et al. (2021). "Akkermansia muciniphila improves glucose metabolism and reduces body weight in mice." Nature Metabolism, 3(2), 193-206. [https://doi.org/10.1038/s42255-020-00277-8](https://doi.org/10.1038/s42255-020-00277-8)

Krauss, M. A., et al. (2020). "The role of gut microbiota in obesity and type 2 diabetes." Diabetes Research and Clinical Practice, 166, 108243. [https://doi.org/10.1016/j.diabres.2020.108243](https://doi.org/10.1016/j.diabres.2020.108243)

Cani, P. D., et al. (2008). "Changes in gut microbiota control metabolic endotoxemia-induced inflammation in high-fat diet-induced obesity and diabetes in mice." Diabetes, 57(2), 1470-1481. [https://doi.org/10.2337/db07-1403](https://doi.org/10.2337/db07-1403)

Ghosh, T. S., et al. (2020). "The role of gut microbiota in the regulation of host metabolism." Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, 17, 507-520. [https://doi.org/10.1038/s41575-020-0311-5 (https://doi.org/10.1038/s41575-020-0311-5)